Forside Indland Danmark sender soldater afsted på internationale missioner: Vil sende “kraftige...

Danmark sender soldater afsted på internationale missioner: Vil sende “kraftige signaler” til Rusland

Danmark sender soldater afsted på internationale missioner: Vil sende “kraftige signaler” til Rusland
Foto: Shutterstock

Det er ikke engang en måneden siden, at danskerne i en folkeafstemning slog fast, at Danmark skal involvere sig mere i internationale militærsamarbejder, og det bliver nu ført ud i livet.

Lige nu læser andre

D. 1. juni stemte et stort flertal af danskerne ‘ja’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet, og Danmarks befolkning understregede derved, at vi gerne vil deltage mere i internationale militæroperationer. 

Det bliver nu helt tydeligt, da mere end 100 danske soldater snart skal på en amerikansk-ledet mission – dog ikke under EU-flag. 

Det skriver TV2

Helt konkret skal op mod 135 danske soldater, en dansk fregat og fire danske kampfly sendes på internationale missioner med NATO til henholdsvis august og oktober. 

Det har både Forsvars- og Udenrigsministeriet oplyst efter at have orienteret Folketingets partier ved et møde. 

Her slog blandt andre forsvarsminister, Morten Bødskov, fast, at den danske deltagelse er et forsøg på at sende “kraftige signaler” til blandt andre Rusland. 

De danske tropper skal nemlig blandt andet være en del af NATO’s afskrækkelsestropper i det nordatlantiske område. 

“Danmark er et land, der tager ansvar. Vi stiller op, og vi bidrager, når verden er usikker. Vi kan med rette være stolte over vores indsatser,” har udenrigsminister Jeppe Kofod desuden udtalt om beslutningen. 

“Der er ingen tvivl om, at der er krig i Europa. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen og viser, at vi kan træne og agere sammen, og det er det her et udtryk for,” har Bødskov ligeledes udtalt. 

Forsvarsministeren har desuden udtalt, at de 135 danske soldater blot er en lille del af de danske soldater, som i forvejen befinder sig i udlandet på internationale missioner. 

Her nævner han blandt andet de cirka 1000 danske soldater, som i øjeblikket befinder sig i Baltikum, hvor de er en del af NATO’s afskrækkelsestropper. 

Fregatten og en god slat soldater, som skal udsendes til oktober, skal til Nordatlanten, mens de fire kampfly og cirka 65 soldater, som skal udsendes til august, skal være med til at sikre suverænitetshåndhævelse over Islands luftrum.

 

Læs også

Ads by MGDK