Dansk kendis smittet med corona

Skrevet af Henrik R

11/11/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hun fortæller på Instagram, at hun er blevet smittet med covid-19.

Dagens topnyheder

Sangerinde Inez Gavilanes, som mange kender fra popgruppen 'Sukkerchok', er blevet smittet med coronavirus.

Det har den kendte sangerinde selv afsløret i et opslag på Instagram ifølge Ekstra Bladet.

"Måske er det kombinationen af påvist corona, Ingvild Lothe og en snigende midtlivskrise,” skriver den 43-årige sangerinde i sit opslag, inden hun fortsætter med:

"Måske er det bare gråvejret og fraværet af den intense, altopslugende kærlighed, jeg hele tiden troede ville ramme mig som det næste. I stedet rammer smitteopsporing, selvisolation og tvungen afstandstagen til omverdenen."

I sit opslag afslører hun også, at hun er blevet ramt af flere af de symptomer, som coronavirus fører med sig.

Den 43-årige kendis lægger nemlig ikke skjul på, at hun er blevet ramt af både skingerhed i stemmen og en meget slem hovedpine.

"Hvor jeg for et øjeblik siden begejstret rullede mig i opmærksomheden, som min glatte overflade, mit flagrende hår og mine vildt gestikulrende mor-arme kunne skaffe mig, bliver aleneheden en skinger andenstemme og et øredøvende akkompagnement til den ulidelige hovedpine, som virus og ordet POSITIV i testresultatet førte med sig," skriver hun.