Forside Indland Dansk kirurg modtager alvorlig klage: Syede kvindes blodårer forkert sammen

Dansk kirurg modtager alvorlig klage: Syede kvindes blodårer forkert sammen

surgeons performs surgical operation in modern hospital. Male and female doctors are working to save patient. Concept of medicine and treatment.
Shutterstock.com

Styrelsen for Patientklager tager sagen meget alvorligt.

Lige nu læser andre

Styrelsen for Patientklager har rettet en alvorlig kritik mod en kirurg på Kolding Sygehus efter to fejloperationer på en 61-årig kvinde i april 2024.

Afgørelsen ledsages af en indskærpelse, hvor lægen bliver pålagt at udvise større omhu fremover.

Fejlen skete under en planlagt operation, hvor en blodåre i patientens knæhase skulle ledes uden om en udposning. Ifølge styrelsens vurdering forvekslede kirurgen en vene med en pulsåre og forbandt dem forkert, hvilket gjorde indgrebet mislykket.

Anden operation forværrede situationen

Da patienten kort efter fik foretaget en ny operation af samme læge for at rette fejlen, blev resultatet ikke bedre.

Styrelsen konkluderer, at kirurgen burde have tilkaldt en mere erfaren speciallæge, da operationen viste sig for kompliceret.

Læs også

Patienten oplevede efterfølgende smerter, følelsesløshed og en kold fod og blev siden overflyttet til et andet hospital, hvor skaden blev rettet.

Sygehuset har strammet procedurer

Kolding Sygehus har afvist at stille den pågældende kirurg til rådighed for interview, men har sendt en skriftlig udtalelse til TV Syd.

“Vi har nu haft mulighed for at sætte os ind i disciplinærsagen og tager kritikken til efterretning. Fejlen er dybt beklagelig. Vi har gennemgået forløbet nøje og for at minimere risikoen for, at det skulle ske igen, har vi indført en ekstra procedure i afslutning af denne type operation,” skriver Sygehus Lillebælt.

Ads by MGDK