Dansk tankstation sælger benzin for under 10 kroner literen

Henrik Rothenbücher

129 uger siden

|

21/06/2022
Indland
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
For nyligt var det muligt at tanke benzin for under 10 kroner literen på en tankstation i Ribe, og nu åbner en ny tankstation op med et bragende tilbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I april genopstod det gamle tankanlæg på Assensvej 105 som en topmoderne Shell tankstation. Her overtog Jacob Nikolaisen sammen med sin far, Bjarne Nikolaisen, nemlig nøglerne til den velbeliggende tankstation i det sydlige Middelfart ikke langt fra det nye boligområde i Skrillinge.

Og efter et par måneder med god trafik og positive tilbagemeldinger fra bilisterne indbyder de nye ejere sammen med DCC Energi, der står bag Shell tankstationerne i Danmark, nu til officiel åbningsfest.

Det sker på fredag den 24. juni, hvor det nye Shell Express-anlæg traditionen tro fejrer åbningen med uhørt billigt brændstof. Fra klokken 14.00-17.00 koster alt Shell brændstof kun 9,99 kr. literen, når Jacob Nikolaisen og et hold af tankpassere hjælper bilisterne på vej med brændstof og gaveposer.

”Jeg glæder mig allerede til på fredag, hvor vi sammen med kollegaerne fra DCC Energi, giver bilisterne lidt at glæde sig over. I en tid med historisk høje priser på brændstof regner jeg med, at det bliver en travl og sjov eftermiddag.

Går det som det plejer, når Shell netværket holder åbningsfest, så bliver der tæt trafik og kø på Assensvej og de tilstødende veje i Middelfart fredag,” siger han.

Ud over tre timer med Shell brændstof til 9,99 kr. pr. liter byder åbningsfesten også på gaveposer med bl.a. mini-Ferrarier til børnene til de første 250 bilister i køen. Af sikkerhedsmæssige hensyn sælges brændstoffet kun til bilens tank. Påfyldning af dunke, mobile tanke og andre beholdere vil ikke være muligt.

God placering nær ny bydel

Den nye Shell Express i Middelfart tilbyder både Shell V-Power 100 oktan benzin og diesel og Shell FuelSave 95 blyfri og diesel. Hertil kommer en moderne vaskehal med tilhørende pusleplads og mulighed for at betale med både dankort, kreditkort og Shells Service app.

Og Jacob Nikolaisen ser gode muligheder for at bidrage til liv og aktivitet fra anlægget og nabobutikken, som efter planen snart bliver udlejet.

 ”Jeg synes, at vi her på Assensvej 105 har en god og fremtidssikker placering – ikke mindst som den nærmeste tankstation for hele det nye boligområde i Skrillinge. Så vi ser gode perspektiver for både Shell anlægget og for den fremtidige butik, som forhåbentligt kommer igen,” siger han.