Danske el-bilister kan se frem til KÆMPE prisstigning

Skrevet af Henrik R

108 uger siden

|

20/04/2022
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Mange danske el-bilister kommer til at skulle af med et større beløb om måneden.

Dagens topnyheder

Flere og flere danskere vælger at erstattet deres fossilbiler med elbiler. Det skyldes blandt andet, at det længe har været meget billigere at køre rundt i en el-bil, end det har været at køre rundt på benzin eller diesel.

En stor del af elbilisterne i Danmark benytter sig af et el-abonnement hos udbyderen Clever, som har det største ladenetværk i Danmark. Her til morgen har forbrugerne dog modtaget en trist mail, da de i den nærmeste fremtid kan se frem til en prisstigning på over 50%.

Clever forsvarer sig med, at det skyldes de stigende energipriser, og de har derfor valgt at tilføje et 'midlertidigt' energitillæg.

"Vi skriver til dig med kedeligt nyt: Vi er desværre nødsaget til at indføre et midlertidigt energitillæg til dit abonnement hos Clever. Energitillægget skyldes de historisk høje energipriser, vi alle oplever for tiden, som i høj grad er en effekt af krigen i Ukraine." lyder det fra udbyderen, der fortsætter: 

"Det midlertidige energitillæg for dit Clever Unlimited Network-abonnement er 345 kr./md. og vil fremgå første gang på din faktura for juni måned i en separat produktlinje. Din samlede månedlige betaling vil herefter bestå af din sædvanlige abonnementsbetaling på 625 kr. og energitillægget på 345 kr. Ingen kan præcist forudsige elprisernes udvikling, og derfor genberegner vi tillægget hver fjerde måned ud fra de aktuelle strømpriser og varsler selvfølgelig en eventuel stigning med en måneds varsel. Den næste genberegning vil gælde fra 1. oktober."

På Facebook er Clever-forbrugerne bestemt ikke tilfredse med stigningen, og i et Tesla-forum har flere medlemmer meldt ud, at de har opsagt deres Clever-abonnement pr. dags dato.

Er du elbils-ejer og bliver du ramt af prisstigningen?