Det har rent resultatmæssigt været nogle magre, danske år ved det internationale melodi grand prix, Eurovision.
Danmark har ikke været med i selve finalen siden 2019, og hvis man spørger Eurovision-eksperterne hos Danske Spil, så… ja, hvad så?
“Vi tror desværre ikke på, at Sissal komme til at bryde den finale-forbandelse, der ligger over de danske bidrag til Eurovision, men det ser ud til at blive helt utroligt tæt. Nervepirrende tæt! Tæt, tæt, tæt,” siger oddssætter og Eurovision-ansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Sådan lyder det fra Danske Spil i en pressemeddelelse.
“Lige nu vurderer vi, at Sissal danser rundt lige under den afgørende streg. Den færøske kunstner kommer med en super god sang og er en virkelig dygtig og overbevisende performer, men som vi ser det, ligger der ti sange foran hende i semifinalen – og derfor kommer hun desværre ikke med til finalen. Sangens og artistens kvaliteter taler for en dansk finaleplads, men til gengæld taler det imod, at vi er havnet i en semifinale uden vores sædvanlige Eurovision-venner, der plejer at stemme på os: Både Sverige, Norge og Island er i den anden semifinale, og derfor kan de desværre ikke stemme på os. Så det ser svært ud for Sissal,” siger oddssætteren.
Danskerne er mere optimistiske
Men spørger man i stedet danskerne - altså kunderne hos Danske Spil - så er der en hel anden optimisme at spore.
”Det er tydeligt, at danskerne tror mere på Sissal, end vi oddssættere gør – og vi kan se i vores data, at danskerne har fundet både klaphat, glimmer og konfetti frem og også regner med at skulle se Sissal på tv lørdag aften også. Hele otte ud af 10 af vores kunder tror på Sissal til at gå videre. Det hænger ganske givet sammen med en stor, dansk tiltro til Sissal og hendes stærke sang, men det handler også om, at man helst sætter penge på det resultat, man håber på. Vi plejer at sige, at danskerne spiller både med hjernen og hjertet, og det er ganske givet også tilfældet her,” siger Peter Emmike Rasmussen og tilføjer:
”Man siger jo, at i en finale kan alt ske, og hvis Sissal alligevel ender med at vinde det hele, står vi lige nu til at skulle udbetale på den gode side af to millioner kroner til danskerne. Et tal, der kun vil blive højere, efterhånden som Eurovision-finalen kommer nærmere,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Odds fra Danske Spil
Kommer Danmark i finalen?
Ja 2,50 (svarer til ca. 40% chance)
Nej 1,50 (svarer til ca. 60% chance)