Dansker i isolation på Aarhus Universitetshospital - Mistænker coronavirus

Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

En dansker er blevet indlagt i et isolationslokale på Aarhus Universitetshospital, da der er mistanke om, at vedkommende er bærer af den frygtede coronavirus.

Tidligere på dagen meldte den tyske sundhedsstyrelse ud, at en mand fra München-området var blevet smittet med den frygtede coronavirus.

Dermed var virussen rykket et skridt nærmere Danmarks grænser, og nu lader det til, at virussen kan være i Danmark.

Læs også

Coronavirussen er nået til Tyskland - Dansk hospital har ‘coronavirus-rum’ klar

DR nyhederne skriver, at en dansk patient i øjeblikket er indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor personen undersøges for coronavirus.

Patienten er blevet indlagt på det særligt anrettede isolationslokale, som skal benyttes til personer i Danmark, der bliver smittet med virussen.

Det vides endnu ikke, hvorfor myndighederne mener, at den danske patient kan være smittet med coronavirussen. Det står dog klart, at patienten skal være indlagt på hospitalet, indtil resultatet af prøverne er klar.

Hvis personen er blevet smittet med virussen, skal vedkommende blive på hospitalet og blive udredt, så vedkommende ikke er i fare for at smitte andre personer.

Viser det sig, at patienten ikke er smittet med virussen, vil personen få lov til at tage hjem igen.

Vi holder jer opdateret, lige så snart, at der er nyt om prøven.

Læs også

Tæt på at miste en finger: Kvinde advarer folk der bider negle

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip