Coronavirussen er nået til Tyskland - Dansk hospital har ‘coronavirus-rum’ klar

Skrevet af Henrik R

28/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det første bekræftede tilfælde af coronavirussen er fundet i Tyskland. I Danmark er ingen endnu smittede, men danske hospitaler er klar, hvis det skulle blive nødvendigt.

Dagens topnyheder

Coronavirussen er nået til Tyskland - Dansk hospital har ‘coronavirus-rum’ klar

Det berygtede coronavirus har spredt sig med lynets hast, siden den brød ud i Wuhan i Kina.

Forleden var den kommet til Frankrig, da man opdagede et smittet person, og i går kunne svenske myndigheder berette om, at to svenskere var indlagt i Malmø under mistanke for at være smittet.

I dag melder de tyske sundhedsmyndigheder så ud, at en mand 30 kilometer fra München er blevet smittet med virussen, så nu er coronavirussen tæt på Danmark.

Har et særligt rum klar

Selvom virussen endnu ikke er bekræftet til at skulle være ankommet til Danmark, så er man fuldt ud klar, hvis en dansker pludselig skulle vise sig at have den berygtede virus.

B.T har i dag skrevet en længere artikel om, hvad man gør i Danmark, hvis en smittet person pludselig skulle dukke op.

Først og fremmest vil man blive bedt om at blive derhjemme, inden en ambulancefører med maske og kittel vil ankomme for at hente en.

Derefter vil man blive ført til hospitalet, hvor det på Sjælland vil være med kursen mod Hvidovre Hospital. Her har man nemlig allerede lavet et særligt ‘Coronavirus-rum’, hvor potentielt smittede kan opholde sig.

I dette rum vil lægerne tager nogle prøve, og hvis det viser sig, at personen bærer coronavirussen, så vil lægerne gå i gang med at vurdere trusselsniveauet, og derefter assistere kroppen til at bekæmpe virussen.

I Jylland er det Aarhus Universitetshospital der vil stå klar til at tage imod smittede danskere.