Forside Indland Den nye regering med overraskende udmelding: Vil fjerne SU og...

Den nye regering med overraskende udmelding: Vil fjerne SU og halvere kandidatuddannelser

Den nye regering med overraskende udmelding: Vil fjerne SU og halvere kandidatuddannelser
Foto: Shutterstock

Den nye regering kom i dag med en overraskende udmelding, som mange unge formentlig ikke bliver glad for.

Lige nu læser andre

Det er nu officielt, at Danmarks kommende regering kommer til at bestå af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. 

Mette Frederiksen kommer altså endnu engang til at sidde for bordenden, men denne gang bliver det sammen med både Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen, og man må sige, at de tre har delt en lang række overraskende forslag til ændringer i løbet af onsdagen. 

For eksempel blev det på et pressemøde tidligere i dag afsløret, at der skal indføres en top-topskat, men at topskatten samtidig skal sænkes fra 15 til 7,5 procent.

Læs også

Læs mere om det i artiklen herover. 

Skattepolitik er dog ikke det eneste område, hvor regeringen har varslet overraskende ændringer. 

Det har de nemlig også gjort på uddannelsesområdet. 

Det skriver TV2

Her har den nye SVM-regering i sinde at fjerne det sjette SU-år, ligesom halvdelen af kandidatuddannelserne skal halveres, så de kun tager ét i stedet for to år at gennemføre. 

TV2’s politiske kommentator, Søs Marie Seerup, kalder forslaget for “en massakre” af universiteterne, men understreger at regeringen finder “massakren” nødvendig. 

“Det er en voldsom forandring,” har hun således udtalt og uddybet, at regeringen dog finder indgrebet “nødvendigt,” fordi der er brug for pengene andre steder, og fordi nutidens unge er “relativt forkælede.”

“De får gratis uddannelse, masser af SU og alle muligheder serveret,” har Seerup således udtalt.

Vil styrke erhvervsuddannelserne

SVM-regeringen har dog ikke planer om blot at nedgradere det danske uddannelsessystem. 

En del af pengene, der bliver sparet på SU og kandidatuddannelserne, vil nemlig formentlig blive brugt på at styrke erhvervsuddannelserne, som regeringen ifølge regeringsgrundlaget vil lave en “markant styrkelse” af. 

Den beslutning vækker dog ikke jubel hos de universitetsstuderende. 

“Det er mega synd, at ungdommen skal betale regningen for de kriser, vi står i nu,” lyder det således fra Jeanette Kusk, der er næstforperson i Studenterrådet på Aarhus Universitet. 

Hun har desuden påpeget, at det “ikke hjælper” at “skære på kvaliteten eller gøre det sværere at finde fleksible løsninger.”

 

Læs også

Ads by MGDK