Derfor hænger der ingen valgplakater i lygtepælene

Skrevet af Henrik R

06/10/2022
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Der er en helt særlig grund til, at du endnu ikke har set valgplakater i lygtepælene.

Mest læste i dag

I går udskrev statsminister Mette Frederiksen Folketingsvalg til afholdelse den 1. november. Datoen er også den konkrete årsag til, at lygtepælene rundt omkring i Danmark endnu ikke er blevet plastret til med politikernes ansigter.

Der er nemlig helt særlige regler for, hvornår man må hænge valgplakater op i Danmark, og desværre for politikerne, så må de altså have lidt tålmodighed.

Havde Mette Frederiksen udskrevet valget til at være fredag den 28. oktober, så ville lygtepælene rundt omkring i landet allerede være fyldt op med valgplakater.

Ifølge loven så må der nemlig først hænges valgplakater op tidligst den fjerde lørdag før et valg. Eftersom der er lørdage den 8. oktober, 15. oktober, 22 oktober og 29. oktober, altså fire lørdage endnu. Det betyder, at politikerne og alle deres frivillige først må hænge valgplakater op nu på lørdag den 8. oktober klokken 12.00.

Du skal derfor ikke være overrasket, hvis du kort før 12 på lørdag, ser at der står en masse mennesker klar til at hænge plakater op rundt omkring i byerne, hvor de kæmper for at få de bedste pladser.

Hvor længe må plakaterne hænge der?

Når valget er afsluttet har partierne otte dage til at pille plakaterne ned. Hvis ikke de gør dette indenfor det nævnte tidsrum, så vil de blive straffet med bøder, og det skal altså tages af partikasserne, der formentlig er helt i bund efter en valgkamp.