Det royale glansbillede er krakeleret: Nu reagerer danskerne på den store skandale

Skrevet af Kamille Isaksen

27 uger siden

|

10/11/2023
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter billeder af kronprinsen og en anden kvinde blev lækket, har det sat store reaktioner i gang hos danskerne

Dagens topnyheder

Et spansk medie bragte tirsdag billeder af kronprins Frederik, som skulle have overnattet hos Genoveva Casanova i Madrid. 

De tilbragte aftenen den 25. oktober sammen i Madrid, hvor de toppede en gåtur og et restaurantbesøg af med en overnatning ifølge det spanske medie.  

Mens Genoveva har afvist historien, og kongehuset har valgt ikke at kommentere private forhold, er det tydeligt, at nogle følgere ikke er tilfredse med kongehusets tavs omgang med sagen.

Dette ses i kommentarfelterne på Kongehusets seneste opslag på Instagram, som kan ses i bunden af artiklen.

Kongehusets ellers trofaste følgere har kastet sig ind i den digitale debat om kronprins Frederiks nylige ophold i Madrid.

På de seneste opslag på kongehusets Instagram har følgerne benyttet lejligheden til at lufte deres meninger om de afslørende billeder. 

Under et opslag, hvor kronprinsen besøgte DTU Science Park, udtalte en følger med et strejf af humor: "End ikke teknologi kan forhindre en mand i at sove i en anden kvindes hus, til trods for at han har en vidunderlig kone og fire børn. Så sørgeligt."

En generel sympati synes at ligge hos kronprinsessen Mary, hvor en flere følgere udtrykker: "Mit hjerte græder for kronprinsesse Mary, hvis dette er sandt. Hun opgav hele sit liv i Australien og har givet 2 årtier af sit liv til dig, kronprins Frederik, og dit liv her i DK."

Udover den direkte kritik af kronprinsen, kritiseres kongehusets håndtering af sagen også. Følgerne mener, at strategien om at ignorere problemet er ved at være outdated, og man kan ikke bare ignorere et sidespring, selvom man prøver at flytte fokus over på Royal Run-løbet.  

Det er tydeligt, at de fleste danskere er chokerede over de afslørende billeder, som blev taget af kronprins Frederik i Madrid. 

Du kan se de to seneste opslag fra kongehuset her: