Det trækker op til, at dine feriepenge bliver udbetalt

Skrevet af Henrik R

26/05/2020
Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Inden længe kan du have ekstra penge mellem hænderne. Et flertal i folketinget begynder at nærme sig, og de ønsker, at danskerne får udbetalt deres feriepenge.

Mest læste i dag

Da coronavirussen først ramte Danmark og Mette Frederiksen efterfølgende lukkede hele landet ned, blev rigtig mange mennesker økonomiske hårdt ramt.

Nogle mistede deres virksomhed, andre mistede deres job, og alt i alt har coronavirussen kostet rigtig mange penge.

Tidligt i forløbet blev det meldt ud, at danskernes feriepenge burde blive frigivet, så de penge kunne komme i omløb i samfundet. De feriepenge vil få folk til at købe lidt ekstra i butikkerne, og måske tage ud at spise eller i biografen en gang mere end de plejer.

Længe har det dog heddet sig, at det med feriepengene ikke var en mulighed, da en stor del af feriepengene fortsat er hos virksomheder, der lider, men nu lader det alligevel til, at der kan være en løsning på vej.

Enighed nærmer sig

Det lader nemlig til, at flere partier er ved at blive enige i, at feriepengene skal udbetales, og hvis der først kommer et flertal, så bør danskerne hurtigt kunne få rådighed over deres feriepenge.

“Vi drøfter en række væksttiltag i radikale netop nu. De indefrosne feriepenge kunne være et oplagt sted at se hen. Men vi har endnu ikke lagt os fast,” lyder det fra Sofie Carsten Nielsen, der er finansordfører hos De Radikale til Ekstra Bladet.

Flere økonomer har også stillet sig meget positive over for forslaget, og de ser det som en perfekt mulighed for at få skudt flere penge ud i samfundet, så flere virksomheder kan reddes, og dermed sikre flere jobs.

Det anslås at der omkring er indefrosset 100 mia kroner i feriepenge.