Din sommerferie er i fare

Skrevet af Henrik R

26/02/2020
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
Coronavirussen spreder sig forsat med lysets hast, og det kan betyde, at din sommerferie er i fare. Ekstra Bladet har talt med en forsker, der mener, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft.

Mest læste i dag

Det er snart to måneder siden, at coronavirussen begyndte at hærge rundt omkring på kloden. Desværre er vi fortsat langt fra at have fået bugt med virussen, der blot fortsætter med at sprede sig.

Senest er det gået hårdt ud over Italien, men også populære feriedestinationer er ramt. Fem danskere er i øjeblikket i karantæne på deres ferie-resort på Tenerife, og derfor frygter mange danskere nu, at de ikke kan rejse på sommerferie.

Den frygt har de med god grund, lyder det fra professor Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut. Ifølge ham bør man nemlig tænke sig godt om, før man rejser ud, men han vil dog ikke decideret opfordre til, at man ikke rejser.

“Det er et rigtig godt spørgsmål, om folk skal ændre deres sommerplaner. Umiddelbart vil jeg ikke endnu opfordre folk til at droppe deres sommerferie, men jeg vil kraftigt anbefale folk at tilpasse deres aktiviteter til situationen lige nu,” lyder det fra professoren til Ekstra Bladet.

Han uddyber, at man særligt bør tænke over, om man har brug for at opholde sig steder, hvor der er større forsamlinger, og hvor man er tvunget til at stå tæt.

“F.eks. ville jeg ikke selv tage til en fodboldkamp i Italien eller tage på en natklub, hvor man står meget tæt op og ned af hinanden. Også festivaler indebærer en højere risiko,” fortæller Kåre Mølbak til Ekstra Bladet.

Det bør du undgå, når du rejser

Mange danskere har særligt en frygt for, at de kan blive smittet i lufthavnen, hvor der kommer flere tusinde folk fra forskellige lande.

Der er da også en risiko for, at man kan blive smittet i lufthavnen, og derfor bør man bruge sin sunde fornuft.

En god ide vil være, at man ikke stiller sig op i køen til check-in alt for tidligt. Det vil nemlig betyde, at du står tæt op ad andre mennesker, men hvis du i stedet sidder og venter, så vil du have mulighed for at checke ind, uden at folk står og ånder dig i nakken.

Ifølge forskeren er det ikke nødvendigvis mere sikkert at opholde sig i Danmark, da han føler sig sikker på, at det blot er et spørgsmål om tid, før vi får den første smitte i Danmark.