Disse 10 varers pris er eksploderet på kort tid

Foto: Shutterstock

De fleste har efterhånden fundet ud af, at en tur i supermarkedet er væsentlig dyrere i dag, end den var for bare ét år siden.

Priserne stiger lige for tiden på stort set alt, og blandt andet fødevarerpriserne er eksploderet siden krigens start i Ukraine. 

Danmarks Statistik skriver ifølge B.T., at forbrugerpriserne generelt er steget 7,1 procent på bare ét år.

Læs også

Børnene larmede i supermarkedet: Morens straf får folk til at spærre øjnene op

Der er dog nogle varer, som er faldet i pris. Læs mere om det længere nede i artiklen.

Herunder kan du se de ti madvarer, som er steget mest i pris i forhold til sidste år. 

1. Madolie

Madolie dækker over alle spiselige olier udover olivenolie, og fødevaregruppen må siges at være eksploderet i pris. På bare ét år er prisen nemlig i gennemsnit steget 64,2 procent. 

Til sammenligning er det tal 13,7 procent for olivenolie.

2. Pasta

Det er blevet dyrt at lave italiensk mad. 

Pasta er nemlig også steget voldsomt i pris, selvom der er langt op til madoliens prishop. Pastas pris er i gennemsnit steget 25,4 procent på ét år. 

3. Vegetabilske fedtstoffer

Nu hvor mad- og olivenolie er steget voldsomt i pris, bliver man måske fristet til at bruge vegatabilske fedtstoffer såsom margarine i stedet, men det er desværre heller ikke en helt billig fornøjelse. 

De vegetabilske fedtstoffer er nemlig steget 23,1 procent i pris siden sidste år, mens prisen på smør til gengæld er faldet 11,9 procent, hvilket formentlig skyldes, at supermarkederne ynder at køre vanvittige tilbud på smør over helligdage som jul og påske.

Det trækker naturligvis gennemsnitsprisen ned.

4. Mælk

Mælk bliver dyrere og dyrere, og ifølge Finans bliver det ikke billigere i den nærmeste fremtid. Læs mere om det ved at trykke her.

På det seneste år er mælk generelt set steget 21,4 procent i pris.

Læs også

Sådan sparer to søstre 4.000 kroner om måneden

5. Frossen frugt

Hvis du ligesom mig har fryseren fyldt med frossen frugt, som du troede, du skulle bruge til smoothies, men som du aldrig har fået brugt, har det måske ikke været en hel dum investering. 

Frossen frugt er nemlig steget hele 19 procent i pris på ét år, så måske det kan sælges igen til højere pris?

Til sammenligning er frisk frugts pris 'kun' steget med 9 procent, ligesom prisen på konserveret frugt er steget med fem procent.

6. Andre mejeri produkter

'Andre mejeri produkter' dækker over alle mejeri produkter, som ikke er mælk, yoghurt eller ost, og de har ligesom mælken oplevet en stor prisstigning. 

Andre mejeri produkters pris er nemlig i gennemsnit steget 18,8 procent på ét år. 

7. Okse- og kalvekød

Kød er generelt steget 8,7 procent i pris, men især okse- og kalvekød er hårdt ramt. Køddets pris er nemlig på det seneste år steget hele 18,7 procent. 

Lamme- og gedekød er også hårdt ramt. Prisen på det er steget 14,5 procent.

Til sammenligning er prisen på fisk og skaldyr steget 12,9 procent, og prisen på fjerkræ er steget 11,7 procent. 

8. Pizza og madtærte

Det har generelt været et hårdt år for italiensk mad... Først olie og pasta og nu pizza. 

Fødevarer i kategorien 'pizza og madtærte' er steget 18,2 procent i pris på ét år. Prisen på kornprodukter er generelt steget med 10,1 procent, hvilket hovedsagligt skyldes krigen i Ukraine, da Ukraine normalt er storeksportør af korn. 

9. Yoghurt

Endnu et mejeriprodukt sniger sin ind på denne triste top-10, da yoghurts pris er steget med 17,2 procent på ét år.

10. Mel og gryn

Som rosinen i pølseenden kommer der noget, som mange mennesker spiser med rosiner på. 

Mel og gryn er steget 14,9 procent i pris det senest år og får dermed en 10. plads. til sammenligning er andre kornprodukter steget 6,6 procent i pris, mens prisen på sukker lyder på seks procent. 

Morgenmaden med havregryn, mælk og sukker må altså siges at være blevet en del dyrere på bare ét år. 

Der er dog nogle ting, som er blevet billigere i pris siden sidste år. 

Det gælder som sagt smør, og andre eksempler er chips med et fald i pris på 8,2 procent, frossen fisk med et fald på 4,4 procent og konserverede og forarbejdede fisk og skaldyr med et fald på 3,8 procent i pris.

Læs også

Troede hun havde gjort et godt køb: Så opdager hun, hvad sofaen har været brugt til

 

 

Dagens Gossip