Disse uddannelser kræver det højeste snit i år

Skrevet af Mathias Madsen

28/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis man vil ind på uddannelsen med det højeste snit i år, skal man have holdt tungen lige i munden - det kræver nemlig et MEGET højt snit.

Dagens topnyheder

Da klokken slog 00:00, og kalenderen viste torsdag d. 28. juli sad tusindvis af unge mennesker klar på e-Boks eller optagelse.dk.

Her kunne de nemlig se, om de var kommet ind på den videregående uddannelse, som de havde søgt ind på, og for rigtig mange var der heldigvis gode nyheder.

Lidt mere end 60.000 mennesker blev således optaget på en videregående uddannelse i år, og hele 82 procent kom ind på deres første prioritet, men nogle uddannelser har som bekendt været sværere at komme ind på end andre. 

Mange tænker nok, at det er uddannelser som psykologi, medicin, matematik og jura, der har de højeste snit, men hvis man tror det, bliver man overrasket. 

Det er nemlig især designuddannelserne der i år kræver et tårnhøjt snit. 

Se de ti uddannelser der kræver det højeste snit herunder:

  • 11,7: Multimedia Design på Erhvervsakademiet i Aarhus.
  • 11,6: Designer på Designskolen i Kolding.
  • 11,5: International Business på Copenhagen Business School.
  • 11,4: Designer på Det Kongelige Akademi i København.
  • 11,2: Jordemoder på Københavns Professionshøjskole.
  • 11,1: International Business and Politics på Copenhagen Business School.
  • 11,0: Psykologi på Københavns Universitet.
  • 10,9: Professionsbachelor i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København.
  • 10,9: Professionsbachelor i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
  • 10,9: Arkitekt på Arkitektskolen i København.