DMI advarer: Mere sne på vej

Skrevet af Henrik R

29/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der har ikke været mange dage, hvor der kunne bygges snemænd i Danmark, men det kommer der måske i løbet af ugen. DMI varsler sne flere af ugens dage.

Dagens topnyheder

Indtil videre har vi været skånet for sne, hvor det kun er enkelte byger, der har passeret landet. Vi skal dog ikke regne med, at vi har set det sidste til sneen, for DMI advarer om, at der er mere på vej.

Allerede i dag tirsdag vil man kunne opleve lidt sne flere steder i landet, og det kommer både fra formiddagen og igen senere på aftenen.

”Lidt eller nogen sol, men især i Jylland enkelte byger, til dels med slud eller sne. Efter en kold morgen stiger temp. til mellem 0 og 4 graders varme, og svag til jævn vind fra sydvest og syd. I aften og i nat til dels klart med enkelte slud- eller snebyger. Temp. fra omkring frysepunktet til og 3 graders frost, og let til frisk vind fra syd og sydøst,” lyder det i dagens prognose fra DMI.

Det er dog først senere på ugen, at vi virkelig skal forvente de store snebyger, og de kommer til at trænge indover landet torsdag og fredag.

Torsdag:

Først mest skyet med lidt sne eller måske slud de fleste steder, men i løbet af eftermiddagen mest tørt og det klarer noget op sydfra. Dagtemp mellem frysepunktet og 2 graders varme og jævn til hård vind omkring sydøst, som en overgang tager lidt af. Om aftenen først tørt og til dels klart, senere skyet med sne fra sydvest. Temp ned mellem frysepunktet og 2 graders frost, og vinden tiltager til jævn til hård fra øst og sydøst.

Fredag:

Først på dagen skyet med sne eller slud, men i løbet af dagen mest opholdsvejr og det klarer noget op i de sydlige egne. Temp. stiger fra omkring frysepunktet til mellem 1 og 4 graders varme, højest mod sydvest, og jævn til hård vind fra øst og sydøst, som aftager lidt i dagens løb. Om natten bliver det igen skyet og efterhånden kommer det lidt slud eller sne sydfra. Temp ned omkring frysepunktet og let til frisk, ved kysterne stedvis op til hård vind omkring øst.

Ikke nok med at der forventes sne i tre ud af ugens syv dage, så er der også rigtig godt. Især i Nordjylland vil blive skulle tænde ekstra godt op i pejsen, hvor der kommer helt ned til otte minusgrader. Torsdag forventes det dog at blive en smule lunere i vejret, så selvom der er blevet varslet en masse sne, så er der altså ingen tegn på, at det er noget, der bliver liggende.

DMI advarer dog mod isglatte veje, så kør forsigtigt derude.