DMI: Det fortsætter med at sne

Skrevet af Henrik R

28/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det har sneet de sidste par dage, og det vil det fortsætte med i løbet af fredagen og resten af weekenden.

Mest læste i dag

Vejret i Danmark er slet ikke til at gøre sig klog på. Vinteren er stort set ved at være ovre, men alligevel er det først nu, at det for alvor begynder at sne.

I løbet af de sidste par dage er der faldet sne de fleste steder i landet, og det ser altså ud til at fortsætte.

Hos DMI meddeler de, at der i dag kommer lidt eller nogen sol, men at der også vil komme enkelte regn-, slud- eller snebyger. Senere på dagen skulle det dog primært være regn, der falder ned fra himlen.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 4 og 7 grader. Vinden bliver let til frisk, og i nat forventes der igen at komme sne.

Weekend-vejret

Retter vi blikket mod lørdagen så bliver det en overskyet dag med udbredt regn fra sydvest. I begyndelsen af dagen forventes der igen både slud og tøsne de fleste steder i landet, mens der om eftermiddagen vil komme et ophold i vejret.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 5 og 8 grader, og der forventes en smule vind senere på dagen.

Om aftenen og natten kommer der mere regn, og temperaturen vil falde til mellem 3 og 5 grader.

Søndag bliver en skyet dag, hvor der kommer spredte byger fra sydvest. Af og til vil der også komme lidt sol.

Temperaturen stiger til mellem 5 og 9 grader, men det vil ikke føles helt sådan, da der kommer hård vind fra sydvest.

Om aftenen vil der igen komme regn og tøsne, mens temperaturen falder til mellem 1 og 4 grader.