DMI: Disse steder bliver det lunt i dag

Skrevet af Henrik R

08/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det meste af landet bliver ramt af regn og blæst i dag, men enkelte steder i landet bliver det faktisk ganske lunt.

Mest læste i dag

I går var det til tider ganske lunt, hvis solen kiggede frem, og vinden samtidig holdt pause. I dag er det også mulighed for, at vi flere steder i landet vil få ganske godt vejr, men det begrænser sig til ganske få områder.

Særligt Nordjylland og Bornholm kan glæde sig over, at de vil få en del sol. Først på dagen er der nemlig solskin disse to steder, og det forventes også, at det holder sig tørt det meste af dagen disse steder.

Der skulle blive op til 15 grader  i dag, hvor det skulle blive varmest i de sydøstlige egne.

I resten af landet skal vi dog forvente, at der kommer en del regn. Der vil komme lidt tidligt på dagen, og derudover vil der igen komme flere byger sidst på dagen. Det vil blæse en del fra morgenstunden, men vinden tiltager i løbet af dagen.

I bund og grund bliver det en nogenlunde dag vejrmæssigt, hvor man dog i Nordjylland og på Bornholm bør have mulighed for at nyde det lidt mere.

I morgen bliver ugens varmeste dag

De fleste er efterhånden bekendte med, at vi skal hen til midten af uge 20, før det begynder at blive nogenlunde godt vejr igen. Her forventes det, at der kommer omkring de 20 grader igen, og dermed vil det være mulighed for at iføre sig lidt lettere tøj.

Indtil da må vi dog affinde os med lidt køligere temperaturer, hvor vi blandt andet får ugens varmeste dag i morgen. Torsdag skulle det nemlig blive hele 16 grader, men desværre medfølger der også en masse regn.

Allerede fra morgenstunden regner det, og det skulle kun være i få perioder i løbet af dagen, at det ikke enten regner eller blæser.

Mens det primært er regn og blæst, der kommer til at præge vejret i denne uge, så kan du begynde at se frem til sommeren, der faktisk ser ud til at blive rigtig god.