DMI: Endnu en uge med dårligt vejr

Skrevet af Henrik R

11/03/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver heller ikke i uge 11, at vi kommer til at opleve et rigtig dejligt dansk forårsvejr. Ugen bliver nemlig præget af nedbør, blæst og lave temperaturer.

Dagens topnyheder

Vi har netop taget hul på uge 11, og selvom der i går faktisk var sol store dele af dagen, så er det ikke noget vi skal regne med, der fortsætter. DMI fortæller, at vi får en fredelig start på ugen, men derefter tager det fart igen.

I dag kan får vi ikke stormende vind, til gengæld får vi en rigtig kold morgen og en masse nedbør i løbet af dagen. Det forventes, at det især i den sydlige del af Danmark kommer til at regne, og så vil der også kunne forventes både lidt slud- og snebyger.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 3 og 7 grader, så det varme tøj kan altså ikke lægges på hylden endnu. I aften forventes der igen lidt forskellige byger, mens der kan blive helt ned til 3 graders frost i nat.

Masser af blæst igen

Tager vi et kig på DMIs prognose for resten af ugen, så lader det desværre til, at mandag trods de ringe udsigter går hen og bliver den bedste vejrmæssige dag i løbet af ugen. Der vil komme masser af byger og blæst de fleste dage i ugen, hvor vi både tirsdag og onsdag får temperaturer der ligger lige omkring frysepunktet.

Den varmeste dag får vi fredag, hvor der vil være mellem 4 til 8 graders varme, men det mærker man formentlig ikke til, hvis man bor ved kysterne. Der vil der nemlig være jævn til hårdvind og stedvis op til kuling.

Vil man nyde solen, så er torsdag umiddelbart det bedste bud. Her meddeler DMI, at der vil være perioder med lidt eller nogen sol. Det er dog ikke noget, vi som sådan kommer til at varme os på, og det forventes også, at der kommer jævn til hård vind i løbet af torsdagen.

Der er pt. Intet der tyder på, at vi får gode dage i marts med henhold til vejret, men uge 13 kan måske byde på lidt mere solskin og lidt varmere grader end vi indtil videre har haft.