DMI: Her kommer sneen

Skrevet af Henrik R

03/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Sneen har ladet sig vente på sig, og vi må vente lidt endnu, før der kommer sne i Danmark. Den er dog på vej, og DMI føler sig ret sikre på, at vi får sne.

Dagens topnyheder

Der kom stort set ikke noget sne i løbet af efteråret og vinteren 2019, og her i 2020 vil der heller ikke komme noget sne lige foreløbigt.

Der er dog tegn på, at sneen kommer, men ifølge DMI skal vi lige vente lidt endnu. Vi skal gennem januar, før vi begynder at få et vintervejr, som er vinteren værdigt, og hvor der forventes at kunne falde sne i større mængder.

Hos DMI skriver de, at februar bliver den måned, hvor der er størst sandsynlighed for at byde på vintervejr, og det ville være særdeles overraskende, hvis ikke der kommer noget sne og kulde i løbet af februar.

Det kan dog allerede være i slutningen af januar, at sneen falder i Danmark, men det er en en vis usikkerhed.

DMI skriver dog, at temperaturen i januar og februar vil ligge højere end den plejer, og at vi skal så sent hen på månederne som muligt, før at sandsynligheden for sne er størst.

Vejrudsigten til weekenden

Mens vi venter en måneds tid eller halvanden på sneen, kan vi tage et kig på, hvordan vejret bliver i denne weekend.

I dag fredag forventes det at blive skyet, og der kommer perioder med regn. I løbet af formiddagen klarer det op med nogen eller en del sol.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 4 og 8 grader, mens den falder til mellem 1 og 6 grader i løbet af natten.

Lørdag bliver atter en skyet dag. Der forventes at komme enkelte byger, og temperaturen vil ligge på mellem 5 og 7 grader. Der kommer en del blæst, hvor der lokalt kan komme kraftige vindstød af stormstyrke.

I løbet af natten vil temperaturen ligge på -2 til 2 grader.

Søndag bliver en skyet dag med regn flere steder. Om natten fortsat skyet, men det bliver til gengæld tørt. Temperaturen vil ligge på mellem 4 og 8 grader det meste af døgnet, og der forventes at komme en frisk vind.