DMI: I dag bliver det forårsvejr

Skrevet af Henrik R

15/02/2019
Du behøver ikke hue og handsker, når du træder ud af døren i dag. Vejret bliver nemlig lunt, og det tyder rigtig på, at foråret er på vej.

Mest læste i dag

De fleste af landets skole og institutioner holder i denne uge vinterferie. Men hvis børn og voksne havde regnet med, at de skulle bruge ferien på at kælke eller bygge snemænd, så må de tro om igen. Der er hvert fald nogen, der har glemt at fortælle vejrguderne, hvilken tid på året det er.

Vi er nemlig fortsat i vintermånederne, og februar plejer at være den måned, hvor det er koldest og hvor der falder mest nedbør i form af sne. Sne har vi stort set ikke set noget til i februar, og det kommer vi heller ikke til lige foreløbigt.

I denne uge har man kunne mærke, at det var lidt lunere i luften, og det peaker simpelthen i dag, hvor der bliver intet mindre end 11 grader, mens der også de fleste timer af dagen vil være mulighed for sol.

”I formiddag mange steder skyet eller tåget, ellers tørt og efterhånden med nogen eller en del sol, antagelig først i de sydvestlige egne. Men lokalt ved kysterne kan det være skyet eller tåget en stor del af dagen. Temp. når op mellem 8 og 11 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere. Vinden bliver svag til jævn fra sydvest og syd. I aften og i nat tørt og ret klart, bortset fra lokal tåge, og temp. ned mellem 1 og 4 graders varme. Svag til jævn vind fra sydvest og syd,” lyder prognosen for fredagen på DMIs hjemmeside.

Vejret i resten af weekenden

Både lørdag og søndag forventes det, at der kommer en del sol, og temperaturen vil ligge omkring de 10 grader. Ingen af dagene forventes det, at der kommer nedbør, men der kan kom lidt frisk vind fra sydvest og syd.

Når uge 8 begynder og vi langsomt nærmer os marts, vil der være muligheder for endnu højere temperaturer. Allerede mandag forventes det, at der kommer helt op til 12 grader, og dermed begynder det mere og mere at ligne et forår end en dansk vinter.

I månedsudsigten for DMI forventer de kun få dage med kulde, hvor der vil kunne indfinde sig en sludbyge eller to, ellers tyder vejret mest på, at det begynder at blive forår.