DMI: I dag bliver det rigtig varmt!

Skrevet af Henrik R

20/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Varmen fra weekenden fortsætter ud til midten af denne uge. I dag forventes det, at temperaturen sniger sig helt op på 22 grader, og der skulle komme en del sol i løbet af dagen.

Dagens topnyheder

Der var blevet lovet rigtig godt vejr i weekenden, men mange steder i landet udeblev det. De lovede 22 grader kunne mange danskere dermed kigge langt efter, og det var umiddelbart kun i den østlige del af Danmark, at man virkelig kunne nyde godt af det gode vejr.

Resten af landet var overskyet, og det gjorde det svært for varmen at trænge ordentligt igennem. Senere på aften begyndte det dog at klare op, og her kunne man for alvor mærke varmen.

I dag skulle der blive god mulighed for endelig at få lov til at mærke de høje varmegrader. Hos DMI melder de nemlig, at vi får op mod 22 grader igen, og at der i løbet af dagen vil være sol flere steder. I den nordlige del af sjælland bliver der skyet og diset, og her vil man kunne opleve enkelte byger. Resten af landet burde gå frit.

Bor man ved de østvendte kyster vil temperaturen måske være lidt køligere, ellers skulle dagen holde sig godt varm. Nordpå vil temperaturen også være lidt lavere, så i Skagen kan man forvente 13 grader, hvor man ellers kan forvente omkring 21 og 22 grader i den sydlige del af landet.

Det gode vejr fortsætter lidt endnu

Man skal dog ikke være bange for, at man misser det sidste gode vejr, hvis man ikke får mulighed for at nyde varmen i dag. I morgen fortsætter temperaturen nemlig i den høje ende, og her vil vi igen kunne forvente hele 22 grader.

Dog vil tirsdag blive forholdsvis skyet, og der vil komme en del byger flere steder i landet, som også kan indeholde torden.

I løbet af ugen bliver det køligere dag for dag. Onsdag forventes der 20 grader, mens der forventes 17 grader om torsdagen. Fredag popper temperaturen lige op til 20 grader, inden den falder til 16 igen om lørdagen.

Fælles for hele ugen er, at der vil være en del skyer, og vi kan også forvente en del byger i løbet af ugen. Så selvom det bliver ganske lunt, så er det ikke ugen, hvor man skal smide sig på stranden.