DMI: Ja tak. 22 grader på vej flere dage i træk

Skrevet af Henrik R

15/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I weekenden kan vi se frem til rigtig godt vejr, når temperaturen pludselig stiger til hele 22 grader. Det giver dermed anledning til at gemme det varme tøj væk for en stund.

Mest læste i dag

I løbet af de seneste par dage har vejret været ganske dejligt. Det meste af tiden har der været sol, og temperaturen har ligget jævnt på de 16 grader. Det er til den lune side, men det er stadig for køligt til at gå rundt i korte ærmer, især når aftentimerne trænger sig på.

Heldigvis skal vi ikke vente meget længere på det rigtig gode vejr, det er nemlig på vej. Allerede i weekenden kan vi glæde os over at blive mødt af intet mindre end 22 grader, og det følger flere dage i træk.

Temperaturen begynder virkelig at stige i løbet af lørdagen, hvor der vil være mellem 15 til 20 grader i løbet af landet. Selv ud på natten bliver det ganske lunt, da der vil være 10 grader. Søndag bliver det dog rigtig lækkert, da temperaturen kommer helt op på de 22 grader. Der vil være lidt eller nogen sol og stedvis lidt regn og byger, men ellers skulle det blive en ganske flot dag.

Mandag fortsætter varmegraderne, hvor der igen vil være omkring de 22 grader. Desværre vil det være mest skyet, og der vil komme lidt regn i løbet af dagen. Så selvom det bliver dejligt varmt, så bliver det ikke de mest solrige dage, der venter os.

Ifølge DMI skulle varmen gerne fortsætte i næste uge, hvor det fortsat skulle være ret lunt.

Temperaturen indtil da?

I dag får vi en ganske fin dag. Temperaturen bliver mellem 12 og 17 grader afhængigt af, hvor man bor i landet, men vi kan glæde os over, at det bliver tørt vejr og der vil komme en del sol.

Torsdag bliver det en lignende dag. Her vil vi få op til 18 grader, og det skulle gerne holde sig tørt. Der vil dog komme lidt flere skyer end i dag.

Fredag er næsten identisk med de to andre dage. Temperaturen ligger mellem 12 til 17 grader, der vil være en del sol, lidt skyet til tider og der kan falde en lille smule nedbør.

Vejret bliver altså ganske solidt i denne uge, men det er klart lørdag og søndag, som vi skal se frem til.