DMI har netop opdateret deres risikomelding.
Lige nu læser andre
Ma siger at en ulykke sjældent kommer alene.
DMI har udstedt en ekstra risikomelding for torsdag, hvilket betyder, at der nu er ikke blot én men hele to advarsler om potentielt farligt vejr.
Det skriver DMI på deres hjemmeside.
Den første melding blev sendt ud tidligt torsdag morgen og dækkede Vestjylland og centrale dele af Jylland. Her blev der advaret om risiko for hagl, torden og lokale skybrud mellem kl. 11 og 19.
Læs også
Nu er endnu en melding blevet tilføjet.
Den nye advarsel, som blev udsendt torsdag middag, omfatter risiko for kraftig regn og lokale skybrud fra kl. 22 og gælder for stort set hele landet.
Kun få områder som Nordjylland, Læsø og Bornholm undgår at blive berørt ifølge DMIs kort.
“Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 millimeter på seks timer,” skriver DMI. Desuden advares der om at der også er risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.
Den aktuelle risikomelding er gældende frem til fredag morgen kl. 10, og DMI opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme på vejrsituationen i de berørte områder.