DMI med trist nyhed: Nu er det slut

Skrevet af Mathias Nielsen

17/08/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det gode sommervejr forsvinder snart.

Dagens topnyheder

August måned har budt på rigtig høje temperaturer. Der har været mange dage med temperaturer på over 25 grader, hvilket har været til stor glæde for mange danskere.

Alting har som bekendt en ende, og den er så småt ved at nærme sig for den lune sensommers vedkommende. For mens hedebølgen fortsætter onsdag og torsdag, så nærmer regn og kulde sig fra vest i løbet af fredagen.

Allerede torsdag vil der være risiko for tordenbyger. Weekenden og starten af næste uge kan byde på 'udspekuleret vejr' med regn og temperaturer helt ned til 17 grader, oplyser vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Frank Nielsen, til Ekstra Bladet.

- Om fredagen bliver det også meget udspekuleret vejr, og det er svært at sige præcis, hvor de store regnmængder kommer, men der kommer en hel del regn i fredags-døgnet. Det er nok der, hvor vi siger, at det er ved at være slut med varmen, der bliver presset mod øst, mens vi får koldere luft fra de britiske øer. Lørdag får vi lidt opklaring og sol, men kun 17-22 grader, blandet med en frisk vind fra vest, siger vagtchefen.

Næste uge starter gråt, men klarer efterfølgende op, hvor sommervejret igen kan vende tilbage. Det vil dog ikke være i samme liga som vi har set nu her.

- Det bliver ikke bare koldt og væmmeligt, men også mandagen kan se lidt skidt ud. Men så ser det ud til, at der kommer lidt bedring igen tirsdag og onsdag. Herefter vil vi se en opdeling af landet, som vi har set tidligere. Den bliver dog ikke så fastlåst som før, lyder det.

Ifølge vagtchefen er sommeren endnu ikke slut, men det bliver svært at nå helt op på de 30 grader igen. Dog kan man sagtens forestille sig, at man vil se flere dage med temperaturer på omkring 25 grader inden 2022 er slut.