DMI med trist nyt: Sådan bliver vejret nytårsaften

Skrevet af Emil Martesen

28/12/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for vejret nytårsaften.

Dagens topnyheder

Mens danskerne har sagt farvel til juleanden og pakket gaverne ud, vender opmærksomheden sig nu mod vejret for resten af juleferien og nytårsaften.

Og torsdagens vejrmønster for de kommende dage ser ud til at fortsætte i samme ustadige og blæsende stil, med nedbør der varierer mellem regn, slud og tøsne.

Dette skyldes Danmarks placering på en skillelinje mellem kold luft i nord og mildere luft sydfra.

Og der bliver angiveligt ikke meget at skrive hjem om, når der tages hul på nytårsaften - i hvert fald ikke når snakken falder på vejret.

Året sidste dag slutter i den lidt mere kedelige afdeling, da der allerede fra morgenstunden kommer en front ind over landet vestfra. Vi kan forvente en grå regnvejrsdag.

Det skriver DMI.

Danskere, der har planer om at nyde en travetur ved stranden eller i skoven, rådes til at klæde sig varmt og vandtæt på.

Søndagens bliver nemlig en skyet omgang med regn eller byger mange steder, men især i de vestlige egne perioder med lidt opklaring. Temperaturen stiger op til mellem 4 og 8 graders varme. Vinden aftager og bliver let til frisk fra omkring syd. Om aftenen og natten mest skyet med regn eller byger, i de syd- og vestlige egne dog perioder med opholdsvejr og lidt opklaring. Temperaturen daler til ned mellem frysepunktet og 5 graders varme. Let til frisk vind mest fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.