DMI med trist nyt: Vejrskifte på vej

Skrevet af Henrik R

21/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et større vejrskifte er under opsejling, og desværre er det mørke skyer og lavere temperatur der venter.

Mest læste i dag

I går blev der næsten sat ny varmerekord i Danmark, da der blev målt temperaturer helt op til 35.9 graders varme. Allerede i dag er temperaturen dykket igen, og det fortsætter desværre kun i den kommende tid.

DMI melder nemlig ud på deres hjemmeside, at vejret kommer til at skifte.

Tager vi et kig på vejret for weekenden og den kommende uge, så kommer det nemlig til at se således ud.

Fredag

Der ventes skyet vejr med enkelte periode af sol. Der ventes ligeledes regn og byger, mens temperaturen vil ligge på mellem 17 og 23 grader.

Lørdag

Der ventes fortsat skyet vejr og stedvis lidt regn. Det klarer dog op i løbet af dagen, hvor der ventes 16 til 22 graders varme.

Søndag

Der vil være sol først på dagen, men senere bliver det skyet og der vil komme byger. Temperaturen ventes at ligge på mellem 18 og 24 grader.

Mandag

Skyet vejr med regn og muligt torden først på dagen, mens der senere vil komme lidt sol. Temperaturen kan komme op på 30 grader enkelte steder, mens den ellers vil ligge i begyndelsen af de 20 grader.

Tirsdag

Lidt eller nogen sol og spredte byger. Temperaturer mellem 17 og 24 grader.

Når vi rammer onsdag og torsdag i den kommende uge, så ventes der ustadigt vejr med faldende temperaturer.