DMI med varm melding: Helt op til 25 grader

Skrevet af Henrik R

05/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI melder om rigtig godt vejr, hvor temperaturen i dag kan kysse 25 grader.

Dagens topnyheder

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal iføre dig de korte ærmer i dag eller de lange ærmer, så kan vi fjerne den tvivl for dig.

DMI melder nemlig ud, at det bliver rigtig varmt i dag, og flere steder kan det blive helt op til 25 grader, hvilket gør det til en såkaldt sommerdag.

Ifølge DMI så vil det blive tørt med nogen eller en del sol i løbet af dagen, mens der dog vil komme nogle skyer sidst på dagen over den jyske vestkyst. Temperaturen ventes at nå mellem 18 og 23 grader, mens der lokalt kan komme helt op til 25 grader i dag.

Varmen fortsætter

Søndag ventes nogen perioder med en del sol, men der vil også komme byger over Jylland.

Temperaturen er der dog ikke noget at sætte en finger på. Der ventes mellem 19 og 24 grader.

Når vi tager hul på den kommende uge, bliver det med lidt ustadigt vejr. Dog fortsat med temperaturen i den høje ende.

Mandag nogen eller en del sol, og kun enkelte byger, som særligt vil ramme Jylland om eftermiddagen. Temperaturen vil være op mod 24 grader.

Tirsdag bliver mest skyet og der vil en overgang komme regn, men sidst på eftermiddagen klarer det op fra vest. Temperaturen vil ligge mellem 18 og 23 grader.

Onsdag vil det blive skyet det meste af dagen, men senere vil det klare op, og så vil det være tydeligt at mærke de knap 24 grader.

Torsdag ventes nogen eller en del sol, mens der senere på dagen vil være perioder med skyet vejr. Temperaturen ventes at ligge på mellem 18 og 23 grader.