DMI melder om 30 grader i weekenden

Emil Martesen

56 uger siden

|

08/09/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Dagens topnyheder

Selvom det danske sommervejr har været en blandet landhandel, så er der god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet over weekendens vejr.

Solen fortsætter nemlig sine flotte takter og holder for alvor sit tag over Danmark.

Men det stopper ikke her.

Der er nemlig endnu en god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne.

Weekenden fortsætter med samme flotte sensommervejr som vi har oplevet den seneste uge med masser af sol og flere meteorologiske sommerdage.

Det skriver DMI.

Varmest ser det ud til at blive lørdag, hvor temperaturen mange steder kommer over 25 grader, og lokalt i underkanten af 30 grader. I morgentimerne stedvis dis eller tågebanker, ellers tørt med nogen eller en del sol, før temperaturen stikker i vejret.

Søndag tager temperaturen et lille nøk nedad, men der kommer stadig sol til de fleste. Om natten kan der dog dannes lave skyer eller tåge, som ved kyster med pålandsvind risikerer at blive liggende en stor del af dagen, med lavere temperaturer til følge.

Årsagen til det stabile vejr over Danmark er et højtryk, som i skrivende stund ligger over Østeuropa.

Men det er med at nyde det gode vejr, mens det hærger over Danmark.

I starten af næste uge ser højtrykket ud til at svækkes, og fronter med regn eller tordenbyger vil igen bevæge sig ind over Danmark vestfra. Desuden ser det ud til, at der ikke er flere meteorologiske sommerdage i vente i denne omgang, da temperaturen falder til under 20 grader.