DMI melder om sne flere steder i sæsonprognosen - men her er deres svar på hvid jul-spørgsmålet

Emil Martesen

1 uge siden

|

02/10/2024
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
DMI melder om sne flere steder i sæsonprognosen, men ...

Dagens topnyheder

Danskerne har taget hul på oktober, og det betyder, at vintervejret så småt nærmer sig.

I den forbindelse har DMI har opdateret deres sæsonprognose, som giver os et indblik i, hvordan november og december kan udvikle sig vejrmæssigt.

Selvom de første snebyger ser ud til at ramme landet i november, har de fleste nok blikket rettet mod december, da spekulationerne om hvid jul så småt er begyndt.

Men tror DMI på, at det kan ske?

Mild november med begrænset regn

Ifølge DMI's prognoser kan vi forvente en mild november med mindre regn end normalt.

Højtryk fra Nordatlanten til Nordvesteuropa vil dominere vejrbilledet, hvilket betyder, at de fleste lavtryk, som typisk byder på blæst og regn, vil blive holdt lidt på afstand.

Selvom enkelte lavtryk kan passere Danmark og medføre regn og blæst, forventes vejret i store træk at være præget af svage fronter og perioder med stabilt, tørt vejr.

I disse perioder vil der dog være risiko for tåge - især når højtrykket dominerer.

Mod slutningen af måneden er der dog en chance for, at et højtryk kan opbygges mellem Grønland og Skandinavien. Det kan føre til koldere luft over Danmark, som muligvis vil bringe snebyger med sig.

Mulighed for en hvid jul?

De helt store spørgsmål skal dog besvares i december, hvor en lang række danskere ser frem til at få svar på om de vinterlige tendenser får sit tag over Danmark.

I skrivende stund er prognoserne ret enige og peger på, at højtryk vil dominere over det nordøstlige Atlanterhav og Nordvesteuropa, og i perioder op over Norden.

Skulle det holde stik, så får vi overvejende mildt vejr med mest svage vindforhold og mindre nedbør end normalt.

Men der er måske alligevel god grund til at ånde lettet op, hvis du er blandt dem, der håber på en hvid jul.

En overgang kan højtrykket lægge sig over Skandinavien og selvom prognoserne peger på en relativt mild vestlig luftstrøm over Danmark, så indikerer en del analogier og statistiske prognoser, at et højtryk en overgang kan bygge op fra Grønland til Nordeuropa.

Det kan i så fald sende kold arktisk luft ned over Nordeuropa og give os en overgang koldt og vinterligt vejr, med frost og snebyger – og måske endda en hvid jul.

Det kolde scenarie ser dog ikke ud at være det mest sandsynlige, men er alligevel værd at nævne.