Lone Hertz taber håret: Her er den triste årsag

Emil Martesen

1 uge siden

|

30/09/2024
Indland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lone Hertz taber håret.

Dagens topnyheder

For en forælder er der intet mere frygtindgydende end tanken om at skulle tage afsked med sit eget barn for sidste gang.

Den 10. februar mistede Tomas Strøbye, søn af de kendte skuespillere Lone Hertz og Axel Strøbye, livet efter at være blevet indlagt på Rigshospitalet som følge af en tragisk ulykke i sit hjem på Frederiksberg.

Siden den skæbnesvangre dag har Lone Hertz været igennem en dyb personlig krise, der stadig præger hende dybt.

Tabet af hendes søn har efterladt sår, der ikke er lette at hele.

Den 85-årige skuespiller Lone Hertz oplever stadig konsekvenserne af en langvarig stresstilstand, som blandt andet har resulteret i hårtab.

Stressen ramte allerede, inden hun i februar mistede sin søn.

Det fortalte hun i et hudløst ærligt interview ved premieren på musicalen 'Anastasia' på Det Ny Teater.

Her lagde hun ikke skjul på, hvordan hun håndterer den fysiske følgevirkning:

"Jeg touperer og sætter det op. Jeg burde stå på hovedet, men det går ikke. Jeg har et område i baghovedet, som jeg prøver at dække", lød det fra hende til premieren på HER&NU.

Sorgen over sønnens død er dog ikke det eneste, der har udløst stress hos den erfarne skuespiller.

Lone Hertz er dybt påvirket af forholdene for nogle af Danmarks mest sårbare borgere og kritiserer den danske behandling af mennesker med handicap.

En ny rapport fra FN’s Handicapkomité, som kritiserer Danmark for overgreb, unødig magtanvendelse og stigende institutionalisering af handicappede, har sat sindene i kog hos Hertz.

Men på trods de mange udfordringer og en tydelig påvirkning af både sorg og stress er hun ikke indstillet på at søge hjælp. Med sin lillesøster ved sin side forklarede hun, at hun ikke ser nogen, der kan hjælpe hende gennem situationen:

"Nej. Hvem skulle hjælpe mig? Vorherre er den eneste, der kan hjælpe mig. Så det må han gøre hen ad vejen".