DMI melder ud: Lørdag bliver slem

Skrevet af Mathias Nielsen

03/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lørdag bliver en dag med kulde og blæst, lyder det fra DMI.

Mest læste i dag

Har du planer om at foretage julegaveindkøb eller måske andre gøremål udenfor i dag lørdag, så kan du med fordel tage alt det varme tøj frem. Lørdag bliver nemlig en kold og blæsende dag, lyder det fra DMI.

»Det bliver en bidende kold dag, hvor det kommer til at gå gennem marv og ben,« siger vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt til B.T, og tilføjer:

»Man kan godt komme til at fryse om ørerne.«

Temperaturene kan komme op på omkring fire plus grader, men vinden kommer til at få en indvirking på den temperatur, man vil føle. Vinden vil få det til at føles som et par minusgrader.

Der er ligeledes et massivt skydække over landet, som med høj sandsynlighed kan blive tømt i løbet af lørdagen. Det er dog ikke kun regn og slud, som kan komme fra oven i dag.

Sidst på dagen er der mulighed/risiko for sne, hvilket jo er meget passende december måned taget i betragtning. Det er især i det nordøstlige Jylland, at kulden bliver værst.

Muligheden for sne er ligeledes størst her. Det er dog ikke sne, som vil blive i flere dage, fastslår Anja Bodholdt.

»Det kan jeg godt garantere for, at der ikke er. Det er ikke sne, der bliver liggende,« understreger hun.

Er denne vejrmelding ikke noget for dig, så er der mere dårligt nyt på vej.

Der er nemlig ikke udsigt til den store vejrmæssige forandring de kommende dage. Søndag bliver således en direkte gentagelse af lørdagens vejr.