DMI melder ud: Så længe fortsætter solskinsvejret

Skrevet af Emil Martesen

30/05/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er kommet for at blive.

Dagens topnyheder

Når danskerne mandag slår øjnene op og tager hul på en ny uge, så står den igen i solskinnets tegn. 

Og selvom pinseferien lakker mod enden, så kan kan bestemt ikke sige det samme om solen. 

Danskerne fortsætter nemlig med at blive forkælet af både solskin og tørvejr. Det lader nemlig for alvor til, at foråret er ved at lakke mod enden og i følge kalenderen træder vi nu snart ind i årets første sommermåned. 

Og vejret ser ud til at fortsætte i samme spor, og dermed lægger den første officielle kalender sommermåned godt fra start. Det tørre og ret solrigt vejr ser nemlig ud til at forsætte - også den kommende uge.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Humlen til de sommerlige tendenser ses i et højtryk over De Britiske Øer. Det betyder, at kun svage fronter vil af og til nå Danmark fra nordvest og give korte perioder med mere skyet vejr. 

Men der er bestemt ikke noget der indikerer, at skyerne bringer regn med sig af betydning.

Og det får et hav af danskere til at klappe lidt ekstra i hænderne, når den nu står på nydelse af de lyse aftener på terrassen med grill eller bål i haven, en is i solen eller tage en tur til stranden og dyppe sig i bølgen blå. 

Men for mange danskere er sagen en helt anden. 

For er man haveejer eller landmand, er man - i hvert fald i dele af landet - ved at nå det punkt, hvor solskin og tørvejr er dårligt vejr. Haver og marker er godt tørre og tørkeindekset er ved at være højt og dermed er der mange steder høj risiko for tørke. 

Du kan lade øjnene hvile ned over tørkeindekset ved at trykke her

Og med de kommende 10 dage i mente, er der ikke noget der tyder på, at tørkeindekset vil falde, tværtimod så vil der formentligt være en endnu større del af Danmark der vil opleve høj risiko for tørke – ligeledes vil vandtemperaturerne også kun gå 1 vej - og det er opad. 

Så skulle du være blandt dem, der længes efter vand fra oven, så må du kigge rigtigt langt.