DMI melder ud: Sådan bliver påskevejret

Skrevet af Emil Martesen

29/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inden længe tages der hul på påsken, og nu står påskevejret sort på hvidt.

Dagens topnyheder

Kalenderen siger et godt stykke inde i marts, men danskerne har skulle affinde sig med en masse kulde og sne. 

Vi skal dog ikke spole tiden ret lang tid tilbage før solen tittede frem og forårsvejret viste sig fra sin bedste side. 

Men når ugen lakker mod enden, så tages der hul på en periode med ustadigt vejr. 

Og på nuværende tidspunkt ser det ud til, at kampen mellem varme og kulde bliver en længerevarende affære. 

Men når der tages hul på påskeferien, så ser det som helhed ud ud til at påsken byder på køligt og stabilt forårsvejr. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Og da landet fortsat forventes at ligge i skellet mellem kold luft fra nord og lun luft fra syd, er der grobund for, at fronter kan befinde sig i nærheden af landet. 

Påskevejret er derfor endnu usikkert, før vi kommer lidt tættere på, og derfor må der indstilles på lidt af hvert. 

En lang række af dagene bliver med fronter i vores nærhed, som vil betyde skyer, regn eller måske stedvis slud eller tøsne. 

I andre tilfælde kan der dog også blive plads til solen, der kan få spirende forårsfornemmelser frem i både havefolk og skovtursgæster. 

Det vil dog være klogt ikke at lægge regntøjet og den varme garderobe helt væk, da der fortsat er mulighed for byger. Det vil typisk ske, når kold og ustabil luft strømmer ned fra nordvest. I andre tilfælde, hvor vinden bag fronterne kommer fra sydvest og vest vil skyer, dis og stedvis tåge være på dagsordenen.

Samlet set forventes temperaturen at ende omkring eller lidt under det normale, typisk med dagtemperaturer op mellem 6 og 13 graders varme. Nattemperaturen forventes oftest at nå ned mellem 3 graders frost og 6 graders varme.

Et frontsystem har her til formiddag belejret landet med mange skyer og regn. I løbet af eftermiddagen bliver det tørvejr de fleste steder, men solen må vi kigge langt efter, for skyerne bliver hængende, og stedvis kan det være diset.