Det bliver en kold omgang.
Lige nu læser andre
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i lang tid undladt at inkludere sne i deres måneds- og sæsonprognose.
Dog er der nu sket en markant ændring i prognoserne, og der tegner sig et billede af, at vinteren endelig viser sit sande ansigt.
For et stykke tid siden, da den første sæsonprognose så dagens lys, var der ingen indikationer på sne i december måned, men nu har piben fået en anden lyd.
Vinteren ligger nemlig for alvor og lurer i horisonten, og de kommende dage vil for alvor give sig til kende og sørge for, at de sidste nu endelig får fundet vintergarderoben frem, ligesom nogle bilister nok også vil gøre sig tanker om, de ikke alligevel skal få skiftet til vinterdæk.
Det skriver DMI.
I det evindelige vejrslagsmål mellem kulde og varme, får kulden overtaget de kommende dage. Vi får det koldt og klart med temperaturer, som om dagen flere steder ikke kommer over frysepunktet. Til gengæld vil solen i perioder komme frem og nogle vil sikkert også glæde sig over fnuggene, som vil falde fra de spredte snebyger.
Nu må vi se, hvor længe det kolde vejr holder ved og om ikke den milde og grå vejrtype kommer igen, men den næste uges tid kommer til at stå i vintervejrets tegn.
Men allerede fra i dag og indtil weekenden lakker mod enden vil den kolde luft for alvor få sit tag over Danmark med vinterlige byger og mange steder frostvejr om dagen.