DMI: Nu bliver det koldt igen

Skrevet af Henrik R

18/02/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mens hue og handsker kunne pakkes væk i løbet af vinterferien, så er det tid til at finde dem frem igen, hvert fald for en stund. Uge 8 bliver nemlig væsentligt koldere, hvor der fredag vil være helt ned til tre grader.

Mest læste i dag

Det var næsten ikke til at tro, at vi i sidste uge var inde i skolernes vinterferie. Det føltes nemlig bestemt ikke sådan, med de forårsagtige temperaturer der var i luften, hvor der blev målt over 12 grader enkelte steder i Danmark.

De varme temperaturer er dog ikke noget der fortsætter, og mens de unge vender tilbage til deres skole og institutioner, og forældre atter må marchere på arbejde, så er det også blevet væsentligt koldere igen.

Mens man enkelte steder i det sydlige Danmark vil mærke en temperatur i omegnen af 12 grader, så er det langt fra i hele landet, at det kommer til at se sådan ud i løbet af mandagen. Hos DMI forventer de ned til fem grader flere steder i landet, og de kommende dage bliver det ikke meget varmere.

Midtugen

Regn vil præge det meste af tirsdagen, hvor det allerede fra morgenstunden vil begynde at dryppe fra de mange skyer. Senere på dagen vil der komme noget sol, men det er fortsat med regnbyger.

Temperaturen forventes at ligge nede i 5-8 grader, og i løbet af natten vil det nærme sig minusgrader.

Onsdag starter vi ud med en del sol, men i løbet af dagen bliver det overskyet og så skulle det begynde at regne. Temperaturen bliver igen mellem 5-8 grader, mens det dog her bliver lidt varmere i løbet af natten, hvor der vil være helt op til 7 grader.

Stigende temperatur sidst på ugen

Mens denne weekend har været ”lun”, så bliver det ikke tilfældet med den kommende fredag og lørdag. Her opfordres man fortsat til at pakke sig godt ind i de varme klæder. I løbet af søndagen begynder det dog at se bedre ud, og her melder DMI om stigende temperaturer, der igen bevæger sig op i de tocifrede varmegrader.

Fredag bliver det dog rigtig koldt, og her kan dagtemperaturen flere steder i landet være nede på blot 3 grader.