DMI: Nu kommer varmen snigende

Skrevet af Henrik R

13/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det gode vejr begynder endelig at titte frem igen, men vi skal lige gennem en kølig mandag, hvor temperaturen ikke sniger sig over de 13 grader.

Mest læste i dag

Trods forudsigelser om en weekend uden det mest prangende vejr, så blev det faktisk en rigtig skøn weekend, hvor der primært var sol og ingen nedbør. Weekenden blev således startskuddet til en ny uge, hvor vejret igen kommer til at blive godt, og hvor vi kan forvente, at vi nærmer os de 20 grader igen.

I første omgang skal vi dog forbi mandagen, hvor de fleste bør pakke sig godt og grundigt ind. Morgenstunden bliver nemlig rigtig kold, og der bliver ikke meget at varme sig på senere på dagen. Temperaturen forventes at ligge på mellem 10 og 13 grader, og det forventes at komme til at blæse den del.

I nat kan der være helt ned til frysepunktet, så det er stadig for tidligt at slukke for varmen.

Nu stiger temperaturen

Allerede tirsdag tager temperaturen et ordentligt hak op af, men det varierer i hele landet. Der bliver nemlig mellem 12 og 17 grader. Det skulle holde tørt de fleste steder i landet, og der burde også komme en del sol. Det kan således blive en dejlig varm dag.

Onsdag forventes der samme temperaturer, men til gengæld vil der være lidt mere skyet i løbet af dagen, og det forventes også, at der kommer regn. I løbet af natten vil temperaturen dog være i den pæne ende, hvor der vil være helt op til 10 grader.

Torsdag bliver meget vel den varmeste dag på ugen. 13 til 18 grader lyder forudsigelsen fra DMI. Til gengæld kan det gå hen og blive en dag, der bliver præget af regn og blæst, så det er ikke denne dag, at man skal på stranden.

Fredag og lørdag kommer til at byde på nogenlunde det samme vejr, som resten af ugen, men søndag og mandag tegner det til at blive endnu varmere.