DMI: Sommeren slutter nu

Skrevet af Henrik R

29/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Vejret i Danmark har været helt fantastisk i løbet af den seneste tid, men desværre er det ved at gå hæld. Allerede i begyndelsen af næste ugen, vil temperaturen falde drastisk.

Dagens topnyheder

Med en periode på mere end to uger med regn, blæst og gråt vejr, så var man fristet til at tro, at sommeren desværre var et overstået kapitel.

Pludselig steg temperaturen dog igen, og den seneste uges tid har været fuldkommen enestående, hvis man er til blå himmel og høje temperaturer.

En regulær hedebølge ramte Danmark, da de fleste troede, at sommervejret var forbi, og pludselig kunne man igen tage på stranden og stege i mere end 30 graders varme.

Nu er det dog snart ved at være slut, og det passer også med, at sommeren slutter om ganske få dage. Vi får dog lov til at køre denne uge ud, før temperaturen tager et ordentligt dyk.

I dag vil vi få perioder med regn og byger, og måske et lokalt tordenvejr. temperaturen vil de fleste steder være op til 23 grader, mens den lokalt kan snige sig op på 25 grader.

Fredag bliver en tør og solrig dag. Der kan risikere at komme en enkelt byge eller to, men primært skulle vejret blive godt. Temperaturen forventes at ligge mellem 20 og 25 grader i det meste af landet.

Lørdag får vi igen en tør dag med en del sol. Temperaturen vil ligge på mellem 22 og 27 grader, mens nattetemperaturen kan ende helt oppe på 20 grader. Så det kan blive svært at falde til ro lørdag aften.

Søndag er ugens sidste dag, og noget tyder på, at det også bliver ‘afslutningen’ på sommerperioden. Der vil være en del sol og kun lokale byger, mens temperaturen opdeler sig i landet. I Jylland forventes der mellem 18 og 23 grader, mens der i den østlige del af landet forventes 23 til 28 grader.

Mandag begynder det så at gå ned ad bakke. Temperaturen lyder på ‘sølle’ 15 til 18 grader, og den efterfølgende periode forventer DMI, at det bliver ustadigt, blæsende og med lidt faldende temperaturer.