DMI: Rigtig trist weekendvejr

Skrevet af Henrik R

08/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Så er det endelig ved at blive weekend. Desværre er vejrudsigten ikke med os, hvis man havde ønsket en varm og regnfri weekend.

Dagens topnyheder

Det er blevet fredag, og det betyder, at størstedelen af danskerne i dag kan gå på weekend, når de kommer hjem fra arbejde eller studier.

Det bliver en weekend, hvor vi lige akkurat kommer til at snige os op på 10 grader, men selvom det bliver tilfældet, så bliver det desværre ikke en særlig god en af slagsen.

Den forventes nemlig at blive rigtig grå og våd.

Vi kan starte med at tage et kig på vejrudsigten for i dag. Der vil i den nordlige og vestlige del af Jylland komme mange skyer fra morgenstunden, hvor der også vil være lidt regn.

Temperaturen sniger sig op på mellem 6 og 10 grader, hvor det klart bliver koldest i Nordjylland. I aften og i nat forventes der tåge og mere regn, mens temperaturen vil falde til mellem 0 og 5 grader.

Vejrudsigten for weekenden

Tidligt på lørdagen forventes det, at der vil være overskyet og tåget. Derudover forventes det ellers, at det vil blive mest tørt med lidt sol.

Øst for Storebælt kommer der dog flere skyer, og en del regn i løbet af dagen.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 5 og 8 grader.

Om aftenen og natten vil der primært være tørt, men enkelte steder kan der falde nedbør, hvor der kan komme slud. Temperaturen i løbet af natten vil ligge på mellem 0 til 5 grader.

Søndag starter dagen ud med lidt sol, men også med lokale byger. Temperaturen er faldet til mellem 4 og 7 grader, og der vil komme lidt mere vind.

I løbet af natten skulle det klare op, men der er risiko for, at der vil komme skyer med regn og slud. Temperaturen lyder på mellem -2 og 3 graders varme.