DMI: Sne for første gang i maj i otte år - Sådan bliver weekendvejret

Skrevet af Henrik R

03/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver en rigtig grå og kedelig weekend. Det bliver gråt, koldt, blæsende, og så kommer det måske endda til at sne.

Dagens topnyheder

De fleste mennesker har tændt op for varmen igen, og der er stort set ingen, der forlader deres bolig uden at tage en jakke på. Vejret har lavet en 180 graders vending, hvor solen er erstattet af grå skyer, kulde og en masse blæst.

Desværre er der ikke udsigter til, at vi kommer til at få godt vejr i løbet af den næste uges tid, faktisk skal vi hen til midten af uge 20, før vi igen kan smage på den slags vejr, som vi havde i påsken.

Indtil da må vi væbne os med tålmodighed og blandt andet gøre os klar på, at vi formentlig kommer til at se sne i maj for første gang i otte år. Det er nemlig otte år siden, at det sidst begyndte at sne i maj, men det lader det til, at det kommer til igen.

Sneen vil formentlig allerede falde i dag. Et kig på DMIs hjemmeside afslører, at det bliver mellem 7 og 10 grader i dag, og der vil komme en hel del blæst. Dertil forventes det i nat, at der vil komme nedbør, som vekslende vil skifte mellem slud, sne og hagl. Natten byder også på en temperatur omkring frysepunktet, så pak dig godt ind under den varme dyne.

En kold weekend

Hvis man håbede på, at vejret ville blive bedre i løbet af weekenden, så må man desværre tro om igen. Lørdag vil der komme en del byger, hvor der højst sandsynligt også kommer hagl og noget torden.

Sol bliver der ikke meget af, men det kan komme lidt i løbet af dagen. Temperaturen bliver mellem 7 og 10 grader, og så kommer det til at blæse en lille smule. Om natten bliver der ned til 0 grader.

Søndag tegner til at blive en lille smule bedre. Der vil komme lidt mere sol, men allerede på formiddagen vil det begynde at blive overskyet. Temperaturen vil ligge på mellem 7 og 12 grader, og i løbet af dagen vil det begynde at trække op til blæst.

I løbet af natten til mandag vil der kommer en del byger, og temperaturen vil ligge på mellem 3 og 7 grader.