DMI: Sneen er udsat

Skrevet af Henrik R

12/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I forrige uge var meteorologerne ganske sikre på, at der ville komme sne i denne uge, men det lader altså ikke til at blive tilfældet.

Dagens topnyheder

I sidste uge var der meget snak om, at det var i denne uge, at Danmark ville blive ramt af en hel del sne. Det skyldes tildels, at det temperaturen ville falde en hel del, og så naturligvis det faktum, at DMI meddelte, at sneen kunne være på vej.

De forventede også, at sneen ville ramme den nordlige del af Danmark, så både Nordjylland og Nordsjælland kunne forventes at blive ramt af sne.

Nu tyder det dog på, at sneen alligevel ikke kommer, og derfor må vi i stedet nøjes med regn og blæst.

I dag tirsdag får vi en rigtig efterårsdag. Særligt i Jylland hvor der vil være mest skyet og med en del byger. Der vil komme en del blæst, som vil være fra jævn til hård vind, og enkelte steder i Jylland kan der være helt op til hård kuling.

Temperaturen ligger på sølle 4 til 6 grader, mens den i nat vil ligge på mellem 0 til 5 grader.

Vejrudsigten for resten af ugen

Onsdag starter dagen ud med lidt eller nogen sol, men der kan også komme lidt spredte byger. Temperaturen vil ligge mellem 5 og 8 grader, og der kommer lidt frisk vind i løbet af dagen.

I løbet af aftenen kommer der lidt byger hist og her, og temperaturen falder til mellem 0 og 5 graders varme. Enkelte steder i Jylland kan der være ned til -2 grader.

Torsdag forventes der lidt eller nogen sol, og stort set ingen regn. Temperaturen ligger på mellem 6 og 9 grader, og der vil være lidt svag frisk vind. Nattetemperaturen ligger på mellem 0 og 5 grader.

Fredag starter dagen ud tørt med lidt sol, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet, og i den sydlige del af landet kommer der regn. Temperaturen ligger på mellem 5 og 10 grader.

I løbet af aftenen vil det blive overskyet og begynde at regne, mens temperaturen i løbet af natten bliver mellem 3 og 10 grader.

Lørdag og søndag begynder temperaturen at stige lidt igen. Lørdag der er mulighed for at få helt op til 12 grader, mens der søndag forventes at blive op til 11 grader.

Begge dage starter ud med skyer og lidt regn, men senere på dagen vil der være lidt til nogen sol. Temperaturen i løbet af natten vil ligge på mellem 0 og 5-6 grader.