Forside Indland DMI udsender kategori 1-varsel: Her skal de gøre sig klar...

DMI udsender kategori 1-varsel: Her skal de gøre sig klar på lokale dobbelt skybrud og torden

DMI udsender kategori 1-varsel: Her skal de gøre sig klar på lokale dobbelt skybrud og torden
Shutterstock

Grundet en ustabil og meget fugtig atmosfære, er der en del vand på vej.

Lige nu læser andre

Det bliver en dag med lumske skyer og potentielt bøvl for både haveejere og pendlere. Store dele af Danmark risikerer nemlig at blive ramt af kraftige regnbyger, der ifølge DMI lokalt kan udvikle sig til regulære skybrud – måske endda dobbelt skybrud.

Vejrudsigten byder på et klassisk scenarie med fugtmættet luft og ustabile forhold i atmosfæren, hvilket ifølge meteorologerne skaber perfekte betingelser for kraftig konvektion. Resultatet kan blive voldsomme nedbørsmængder på kort tid.

DMI har derfor udsendt et varsel for skybrud og torden gældende for Vestjylland, Midtjylland, Sønderjylland og Fyn. Desuden er der udstedt en risikovarsel for Vestsjælland og Nordsjælland, hvor bygerne muligvis ikke bliver lige så hyppige, men stadig kan give anledning til kraftig nedbør og torden.

Varslerne dækker byger, der kan dumpe mellem 15 og 25 millimeter regn på bare en halv time. I visse områder kan mængderne nå op på hele 30–35 millimeter, hvilket i meteorologisk forstand vil være tale om dobbelt skybrud.

Læs også

Det er dog ikke muligt præcist at forudse, hvor de voldsomme celler slår ned, da bygerne dannes spontant og spredt. Ifølge DMI vil de fleste steder formentlig gå fri af ekstremregn, men risikoen er alligevel så høj, at man bør holde øje med vejrudviklingen i løbet af dagen – især hvis man opholder sig udendørs.

Definitionen på et skybrud er, at der falder mere end 15 millimeter regn inden for 30 minutter. Det er netop den slags nedbørsmængder, som mange danskere kan opleve fredag – især mod vest og syd.

DMI opfordrer til, at man følger med i varslerne og tager sine forholdsregler, hvis mørke skyer begynder at samle sig over horisonten.

Læs også

Ads by MGDK