DMI udsender ny kategori 1 varsel – Rammer stor del af landet

Skrevet af Henrik R

07/03/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det gode vejr lader sig fortsat vente på sig, og mens vi venter på det, har DMI udsendt en ny kategori 1 varsel, der lægger op til voldsomt vejr.

Mest læste i dag

En ny dag er startet, og vejret er desværre stadig ligeså gråt og kedeligt som den første dag i marts. Vejrguderne har hældt stimevis af vand ned over os, mens det samtidig har blæst en halv pelikan.

I dag bliver det desværre ikke meget bedre, dog kommer der lidt flere varmegrader, da temperaturen kan snige sig helt op på 12 grader. Når vi rammer starten på weekenden i morgen, bliver det dog straks værre igen, og derfor har metrologerne hos DMI udsendt en kategori 1 varsel, der gør borgerne ekstra opmærksomme på vejret.

I morgen kommer der nemlig et lavtryk på under 980 hPa, som i øjeblikket hærger over de britiske øer. Det forventes, at det lavtryk ruller ind over Danmark natten til fredag, og der vil dermed være stormende kuling med vindstød af stormstyrke flere steder i landet.

Det er primært den nordvestlige del af Danmark, der kan forventes at få de kraftigste vindstød, men DMI har også valgt at markere Djursland samt den nordvestlige del af Sjælland med en lille advarsel. Det forventes, at de stormfulde vindstød vil vare mellem 1-4 timer fra morgenstunden om fredagen.

Det gode vejr kommer ikke i marts

Tager man et kig på DMIs månedsprognose, så er der desværre intet der tyder på, at vejret kommer til at blive meget bedre. Temperaturen lader ikke til at stige voldsomt meget, og derfor kan vi forvente en måned, hvor temperaturen svinger mellem 5-9 grader.

Nedbør forventes fortsat at komme i store stimer, mens solen formentlig gemmer sig pænt væk bag de grå skyer. Skal vi være heldige at få længere perioder med sol, så vil det blive i slutningen af måneden, men den prognose er endnu usikker.

DMI har tre kategorier, hvor kategori 1 for voldsomt vejr er den mildeste, kategori 2 for farligt vejr er en anelse farligere, og kategori 3 for meget farligt vejr vil ofte betyde, at man bør holde sig indenfor.