DMI: Uvejret fortsætter - Ny kategori 1-varsel udsendt

Skrevet af Henrik R

17/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Vi havde et forfærdeligt vejr i går, og heldigvis bliver det lidt bedre i dag. DMI har dog fortsat udsendt en varsel, da det senere på dagen kan trække op igen.

Dagens topnyheder

Der var masser af blæst og regn i løbet af søndagen ,og det medførte også, at der var oversvømmelser i rigtig mange danske byer.

På de sociale medier var det hvert fald tydeligt at se, at diverse åer og vandløb var løbet over, og dermed blev flere veje lukket på grund af  oversvømmelser.

I dag kommer det ikke til at blive helt lige så slemt, men DMi har fortsat en kategori 1-varsel ude. Det skyldes, at der ligger en kraftig jetstrøm over Atlanterhavet, og den har dannet dybe og kraftige stormlavtryk mellem Island og Skot.

I løbet af mandagen vil disse lavtryk tage turen mod det centrale skandinavien, og dermed forventes det også, at vi kommer til at mærke det i Danmark.

Forhøjet vandstand

Det forventes særligt, at der vil komme vindstød med stormstyrke fra i eftermiddag, og det vil igen medføre, at der vil være forhøjet vandstand flere steder i landet.

Ved Vadehavet kan vandstanden nå op til 3 meter over den normale vandstand, mens den vil være op til 2.5 meter på den Centrale Vestkyst. Sidst men ikke mindst, forventes Limfjorden at ligge 1.6  meter over den normale vandstand.

Foruden udsigten til blæst og forhøjet vandstand, så vil der i dag komme mellem 5 og 8 grader. Der vil være byger flere steder i landet og i nat vil der være mellem 3 og 6 grader.

De efterfølgende dage vil blive lidt bedre, da der i morgen tirsdag kommer sol og kun enkelte byger. Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 7 grader, mens den vil ligge på det samme onsdag.