DMI: Vanvittig vejrudvikling. 25 grader i weekenden

Skrevet af Henrik R

29/05/2019
Vejret har taget en stor drejning, og nu forventes det, at der allerede i weekenden vil komme helt op mod 25 grader.

Dagens topnyheder

Det kan af og til være rigtig svært at gøre sig klog på det danske vejr. Uge 22 lignede længe en uge, der bare hurtigst skulle overstås, inden vi kunne tage hul på sommervejret i uge 23.

Noget tyder dog på, at vejret har ændret sig en hel del, for allerede i weekenden peger det på, at vi skal få det rigtig varmt. Opturen starter dog allerede på fredag, hvor en stor del af befolkningen har taget fri i forbindelse med Kr. Himmelfartsferien. Her starter dagen ud med regn, men når det har lagt sig, vil der komme op til 20 grader, og en hel del sol.

Lørdag fortsætter vejret i den positive retning, hvor der i gennemsnit vil være mellem 15 til 20 grader, men lokalt vil der visse steder være helt op til 22 grader. Selv natten bliver dejlig varm, hvor der vil være helt op mod 13 grader flere steder i landet.

Søndag er dog den dag, der overrasker mest. I hele landet kommer der til at være en gennemsnitstemperatur på mellem 18 til 23 grader, men DMi skriver, at der muligvis vil komme helt op mod 25 grader. Hvis det bliver tilfældet, så vil det bliver den første sommerdag i år.

Der forventes ligeledes at komme en del sol, selvom dagen starter ud med både skyer og lidt tåge. Om natten vil der være helt op til 15 grader visse steder, så det vil nok være en god ide at slukke for varmen, inden weekenden begynder.

Flere dage med 25 grader

Det var forventet, at det gode vejr skulle komme i uge 23, men at det allerede kommer i uge 22 er noget af en overraskelse. Det betyder dog ikke, at vejret har ændret sig nævneværdigt i den kommende uge, faktisk vil der komme flere dage, hvor vi kan nyde op mod 25 grader.

DMI skriver på deres hjemmeside, at starten af ugen byder på forbipasserende regn og en et par tordenbyger, hvilket vil sænke temperaturen til 17-22 grader. Derefter så kommer solen dog igen, og så vil temperaturen ligger mellem 20-25 grader i løbet af midtugen.

DMI opfordrer mere eller mindre folk til at tage på stranden, men de advarer dog mod, at vandtemperaturen fortsat er i den lave ende. Lige nu er vandet mellem 11-14 grader, så det er altså ikke en varm dukkert.

Ugen slutter af tør og lunere end normalt, så det ser ud til at blive en rigtig dejlig varm uge.