Du har højst sandsynligt ikke kunne undgå at bemærke, at det har været rigtig vådt i løbet af efteråret. Faktisk har det været så vådt, at vi i Danmark nærmer os rekorden for, hvor meget regn der er faldet i efteråret nogensinde.
DMI skriver, at Danmark lige nu nedbørsmængden lige nu placerer år 2019 på en ottendeplads over mest regn i efteråret nogensinde, men da der stadig er mange dage tilbage af november, er der stor sandsynlighed for, at vi kommer til at rykke mange pladser op.
I skrivende stund er der faldet 298 mm regn i løbet af efteråret, og hvis vi skal slå rekorden, skal vi op forbi 327 mm regn. Det er 29 mm regn, der skal komme i løbet af de næsten 17 dage, og det er helt klart muligt.
“Indtil videre har efteråret 2019 budt på 298 mm nedbør. I dag, eller lidt senere på ugen, krydser vi sandsynligvis 300 mm-grænsen for nedbør i efteråret. Sker dette, vil vi allerede have det 6. vådeste efterår DMI har registreret i Danmark.” fortæller Klimatolog Mikael Scharling til DMI.
I løbet af denne uge forventes det at regne de fleste af dagene. Det kommer dog i bygeform, og det er ikke noget, der bidrager til de helt store mm. Til gengæld er der god mulighed for det i weekenden, hvor der forventes en del mere regn.
Vejrudsigten for denne uge
Tager vi et hurtigt kig på vejrudsigten i denne uge, så vil der i dag blive mellem 5 og 8 grader. Først skyet og med en smule regn, og enkelte steder i Jylland kan der komme hagl.
Torsdag lidt eller nogen sol, og kun enkelte lokale byger. Temperaturen omkring 6 til 9 grader, og der forventes lidt svag til jævn vind senere på dagen.
Fredag forventes det at blive overskyet og med en del regn. Særligt i løbet af eftermiddagen. Der forventes at blive mellem 5 og 10 grader.
Lørdag skyet med regn de fleste steder i landet. Temperaturer mellem 6 og 10 grader. Der kommer en del vind, og ved de fleste kyster kan der komme kuling.
Søndag bliver en mere tør dag med lidt eller nogen sol. Om eftermiddagen er der skyet, og regn kan forventes. temperaturen ligger mellem 5 til 10 grader.