DMI: WOW! I dag bliver det 28 grader!

Skrevet af Henrik R

03/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I går var vejret helt fantastisk, og det fortsætter det med at være i dag, hvor temperaturen kan nå helt op på 28 grader. Dermed kan det blive den pt. varmeste dag i år.

Dagens topnyheder

Endelig blev det sommer. Det fristes man hvert fald til at sige, efter at vi i går den 2. juni ramte årets første sommerdag. Temperaturen krydsede nemlig de 25 grader, og faktisk var der 27 grader flere steder i landet.

Havde man frygtet for, at søndagens vejr ville være et enkeltstående tilfælde, så kan man godt tro om igen. Vejrudsigten fra DMI peger nemlig på, at det kan gå hen og blive endnu varmere i dag.

Den gennemsnitlige temperatur vil ligge på mellem 17 til 23 grader, men flere lokale steder forventes det, at temperaturen kan snige sig op til både 25 grader, men også helt op på 28 grader. Det er på Bornholm de er mest heldige med vejret, hvor der forventes at blive mellem 23 til 28 grader i løbet af dagen.

På sjælland forventes der også rigtig varmt vejr, hvor det især vil være på Lolland og Falster, at man kan nyde de 25 grader.

Der forventes sol først på dagen over det meste af landet, men senere vil der kunne komme lokale regn- eller tordenbyger. Så tag jakken med, selvom det bliver varmt.

Alle dage over 20 grader

Hele denne uge peger på at blive rigtig god, da ingen af dagene lader til at komme under 20 grader. Tirsdag vil temperaturen ligge på op mod 22 grader, mens onsdag ser ud til at blive fænomenal.

I skrivende stund forudser DMI, at der vil blive mellem 20 til 25 grader i det meste af landet, men lokalt kan der blive hele 28 grader. Torsdag fortsætter den massive varme, da der vil være mellem 21 til 26 grader i store dele af landet, og fredag vil der igen være op til 22 grader.

Lørdag bliver det lidt køligere, da temperaturen kun ser ud til at ramme 20 grader. I øjeblikket har DMI ikke informationer om vejret på søndag og i begyndelsen af næste uge, men det skulle være med uændrede temperaturer, så noget kunne godt tyde på, at vi har ramt en periode, hvor vi rigtig mange dage i træk kommer til at få dejligt varmt vejr.