DR-chefer i vild lønfest: Fik 60.000 kroner i lønstigning på et år.

Foto: Polfoto

Efter den uheldige sag om licenspenge, der er blevet brugt til tranport af hest for korrespondent, chokerer DR igen. Generaldirektør samt DRs topchefer fik nemlig fyrstelig lønstigning i 2016.

60.000 kr. 

Mange helt almindelige danskere kan nemt drømme sig ind i et større hus eller på en tre ugers ferie til Thailand, hvis lønseddelen lød på 60.000 kroner. 

For den øverste ledelse er 60.000 kroner blot et lille løntrin, og ifølge fagbladet Journalista.dk, så var det netop det beløb, som generaldirektør Maria Rørby Rønn kunne hæve sin månedsløn med. 

Læs også

Chokmelding: Dommer i Den Store Bagedyst stopper

I en aktindsigt, som mediet har modtaget, fremgår det at DRs øverste chef i 2016 kunne hæve en årsløn på 3.622.979 kroner, hvilket svarer til en månedsløn på lige over 300.000 kroner. 

Fra 2015 til 2016 steg årslønnen 60.601 kroner, hvilket betyder at generaldirektøren i DR er den bedst betalte offentlige ansatte i Danmark. Til sammenligning tjener Statsminister Lars Løkke Rasmussen ‘kun’ 1.500.000 kroner. 

Men generaldirektøren er ikke den eneste, der kan hive store lønstigninger hjem. Både nyhedschefen, økonomichefen og chefen for DR Danmark kan hive lønstigninger hjem på mellem 29 og 33.000 kroner i 2016, hvilket placerer de fleste topchefer i DR på en årsløn omkring de 2 millioner kroner.  

Læs også

Sønderjysk chef ville slikke unge piger i skridtet: 'Han ville måle min PH-værdi med tungen'

Det er endnu uvist, om der skal spares på lønniveauet i DR. Men politikerne kunne allerede i august måned melde om større besparelser i DR, og senest har den nyligt tiltrådte kulturminister Mette Bock påpeget at DR skal spare de kommende år. 

- Al ære og respekt for det vigtige stykke arbejde, som direktionen udfører i DR, men lønniveauet er ganske enkelt ude af proportioner. Derfor er det på høje tid at udjævne aflønningerne i DR, skrev flere fremtrædende Folketings-medlemmer fra Dansk Folkeparti, herunder Peter Skaarup, Alex Ahrendtsen og Morten Marinus i august sidste år.

 

 

Dagens Gossip