DR-vært smittet med coronavirus

Skrevet af Julie Møller

04/12/2020
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
DR-værten er gået i selvisolation.

Dagens topnyheder

Smittetallene stiger, og flere danskere bliver testet positive i disse dage. En af dem er tv-værten Timm Vladirmir, som blandt andet er vært på ‘Den store bagedyst’.

Det oplyser han på Instagram.

“Så blev det sgu min tur til at være positiv. På den negative måde. Jeg er testet positiv for Covid-19,” skriver han og uddyber, at han “derfor gået i selvisolation med mit netflixabonnement og et par flasker god rom.”

Ingen i hans familie er ramt, og han mener, at smitten kommer fra en kollega.

“Jeg er med stor sandsynlighed blevet smittet af en af mine medarbejdere i administrationen, som også er positiv og som jeg havde et fysisk møde med i starten af ugen.”

Her ses Timm Vladirmir sammen med Bagedyst-dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo. Foto: Carsten Mol.

Selvom det er i virksomheden, at han med stor sandsynlighed er blevet smittet, så understreger, at han de går højt op i sikkerheden hos ‘Timm Vladimirs Køkken’, hvor han er CEO.

“I Timm Vladimirs Køkken er vi meget forsigtige med at omgås hinanden, de fleste arbejder hjemme osv. En af vores forholdsregler er, at vi i administrationen ikke ses med vores undervisere for at stoppe eventuelle smittekæder. Derfor har ingen af os haft kontakt med vores undervisere, og derfor er det stadig helt sikkert at komme som gæst på vores kurser,” slår han fast.

Påvirker jobbet hos DR

Selvom det ikke kommer til at påvirke gæsterne på kurserne, at Timm Vladimir er ramt af corona, så kommer DR’s seere til at undvære ham.

“Som følge af min selvisolation, kan jeg desværre heller ikke være vært på “Det magiske juleværksted” på søndag, den tager Mette Bluhme Rieck sig så af, MEN jeg regner med at være tilbage på pinden igen, næste søndag.”

Det magiske juleværksted’ bliver sendt om eftermiddagen klokken 15.00 alle adventssøndage frem mod jul på DR 1. Men i første omgang bliver det altså uden Timm Vladimir som vært.

Foto: Screenshot Instagram @timmvladimir\n\n