Forside Indland Efter brand i Bilka: Nu melder beredskabet ud

Efter brand i Bilka: Nu melder beredskabet ud

Efter brand i Bilka: Nu melder beredskabet ud
Presse-fotos.dk

Beredskabet kommer nu med yderligere informationer efter en voldsom brand i Bilka i Vejle i nat.

Lige nu læser andre

Det er nok gået de færreste menneskers næser forbi, at der i nat har været en voldsom brand i den store Bilka-butik på Solkilde Alle i Vejle.

Over 70 brandfolk har siden klokken 02.00 i nat forsøgt at slukke branden, og selvom der er kontrol over situationen, er arbejdet langt fra overstået.

Det var en voldsom brand, hvor blandt andet lageret skulle være helt udbrændt, og ikke overraskende åbner butikken hverken i dag eller i morgen. 

Søndag formiddag er brandfolk nemlig ifølge TV2 fortsat i gang med efterslukningen, og forventningen er, at slukningsarbejdet først er færdigt sidst på eftermiddagen. 

Sådan lyder det fra beredskabschef Thomas Dietz. 

Op mod 72 brandfolk var i løbet af natten til stede ved branden, og i øjeblikket arbejder 35 brandfolk fortsat med slukningsarbejdet, men det er ikke uden risiko for liv og lemmer. 

Den voldsomme brand har nemlig gjort varehuset til en dødsfælde, da der ifølge beredskabet er fare for, at mure kan vælte. 

Det frygtes desuden, at betonfacader kan falde ned, og det er derfor noget, som brandfolkene på stedet tager højde for i forbindelse med deres efterslukningsarbejde.

 

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK